
Åben Anonym Rådgivning
Åben anonym rådgivning henvender sig til forældre med børn under 18 år og til børn og unge op til 25 år
Hvem kan henvende sig - og hvad tilbyder vi?
Er du barn eller ung i en alder op til 25 år, eller er du forælder til et barn eller ung mellem 0-18 år, kan du henvende dig til Åben anonym rådgivning.
Åben anonym rådgivning er delt op mellem 0-14 årige og 15-25 årige.
Se yderligere information på siden.
Vi tilbyder:
- Rådgivning til børn, unge og forældre uden registrering af CPR-nummer
- Skiftende tilbud om gruppeforløb for børn og unge
Der tilbydes rådgivende samtaler i et kortvarende forløb. Hvis der er behov for yderligere hjælp, henviser vi videre til rette sted.
Vi arbejder med hele familien i fokus og har naturligvis tavshedspligt
Formålet med vores tilbud er at give dig og din familie en hjælpende hånd i tide – så små problemer ikke vokser sig store.
Åben Anonym rådgivning er for dig mellem 0-25 år bosiddende i Svendborg Kommune.
Tilbuddet gælder også til dig, hvis du under 18 år og er bosiddende i Langeland Kommune eller Ærø Kommune.