Udskolingselever

Juniormesterlære

Juniormesterlære er et tilbud til elever i 8. og 9. klasse, der ønsker en mere praktisk afslutning på folkeskolen og ønsker at kombinere undervisning med praktik i en virksomhed.

Juniormesterlære giver mulighed for at kombinere den almindelige skolegang med praktisk læring i en virksomhed. Eleven fortsætter i sin stamklasse på skolen 3-4 dage om ugen og er i praktik 1-2 dage om ugen. Eleven bevarer dermed sin tilknytning til stamklassen samtidigt med, at de gør sig erhvervsfaglige erfaringer i praktikken.

Selvom det hedder juniormesterlære, er der tale om erhvervspraktik og ikke en læreplads.

Den endelige model og fordeling af hhv. skole og praktik fastsættes af skolelederen på elevens skole.

Spørgsmål og svar om juniormesterlære

Erhvervslinjen på Vestermarkskolen

Hvis man ønsker en udvidet form af praksisfaglig undervisning med en mere praktisk afslutning på folkeskolen, vil Erhvervslinjen også være en mulighed. Her går man i en erhvervslinjeklasse på Vestermarkskolen med andre, der har valgt det samme.