
Handicapvenlig kommune
Alle borgere, uanset handicap, kan benytte vores bygninger og tilbud. Her finder du praktisk information, hvis du skal besøge Borgerservice, jobcentret eller rådhuset
Parkering
Der er fire handicapparkeringspladser i Rådhusgården ved Indgang C og D. Du skal have gyldigt handicapparkeringskort.
Læs mere om handicapparkering.
Indgange
Fra parkeringspladserne er der niveaufri adgang via Indgang C og D med automatisk døråbning.
Ved Indgang C er der adgang til elevator til alle etager.
Toiletter
Handicapvenligt toilet kan findes på 3. sal ved kantinen (via elevator ved Indgang C).
Borgerservice og Jobcentret
-
Indgang D med automatisk døråbning
-
Handicapvenlig skranke ved bord 4
-
PC med hæve-/sænkefunktion og lup til låns
-
Venteområde med caféborde i kørestolshøjde
-
Dokumentboks ved Indgang D, med automatisk dør. Vores medarbejdere kan hjælpe inden for åbningstiden, hvis højde er en udfordring
-
Alle mødelokaler er uden niveauforskelle
Mobil Borgerservice
Mobil Borgerservice har lift og er tilgængelig for kørestolsbrugere.
Valg
Ved valg og folkeafstemninger kan du få hjælp og bruge hjælpemidler som hæve-/sænkeborde, lup, LED-lampe og CCTV-skærm.
Du kan også brevstemme hjemmefra eller fra bil.
Læs mere om hjælp ved valg her.
Andre tilbud
-
Advokatvagten: 2. sal, adgang med elevator ved Indgang C.
-
Vielser: Rådhussalen på 2. sal, adgang med elevator ved Indgang C.
-
Kommunalbestyrelsens møder: Afholdes i Rådhussalen, adgang med elevator ved Indgang C.