
Valg og opstilling
November 2025 er der valg til Integrationsrådet. Få mere information her
Svendborg har brug for dig – stil op og vær med!
Vil du være med i Svendborgs Kommunes Integrationsråd? Der er snart valg til valgperioden 2026-2029.
Du har mulighed for at blive en del af rådet hvis:
- Du er +18 år
- Bor i Svendborg Kommune.
- Du, en af eller begge dine forældre kommer fra: Afrika, Asien, Mellemøsten, fra Syd og Mellemamerika, Rusland, Albanien, Montenegro, Makedonien, Bosnien-Hercegovina, Kosovo, Serbien, Ukraine, Tyrkiet og Belarus eller er statsløs.
Hvad forventer vi af dig:
- Du skal kunne deltage i 6 til 8 møder om året.
- Du skal kunne deltage i arbejdsgrupper.
- Du skal have lyst til at være med til at afholde events og begivenheder der fremmer integrationen i Svendborg.
- Du skal have lyst til at være med til at uddele midler til integrationsfremmende formål.
Hvad er Integrationsrådet?
- Integrationsrådet består af 16 medlemmer, der alle bor i Svendborg:
- Otte repræsentanter fra etniske minoritetsgrupper
- To medlemmer fra kommunalbestyrelsen
- To medlemmer udpeget af DA og FH Sydfyn
- Et medlem fra en dagtilbudsbestyrelse eller en skolebestyrelse
- Et medlem fra SAB
- Et medlem udpeget af Frivilligcenter og Selvhjælp Svendborg
- Et medlem udpeget af Uddannelsesrådet
Integrationsråd – med hjerte og handling
Svendborg Kommunes Integrationsråd arbejder for at styrke integrationen i Svendborg. Integrationsrådet står bag aktiviteter, der bringer mennesker sammen. Rådet støtter lokale projekter og arbejder sammen med foreninger. Rådet bidrager med rådgivning og input til kommunens arbejde med integration.



