""

Fremtidsfuldmagt

Med fremtidsfuldmagt vælger du, hvem der skal handle for dig, hvis du ikke kan

Hvad er en fremtidsfuldmagt?

En fremtidsfuldmagt er en aftale, du selv kan lave i god tid. Den giver en eller flere personer mulighed for at hjælpe dig med økonomi eller personlige forhold, hvis du en dag bliver syg eller ikke længere kan tage vare på dig selv.

Du vælger selv, hvem der skal have fuldmagt, og hvad den skal dække.

Fuldmagten træder først i kraft, hvis du ikke længere kan klare dig selv på de områder, du har valgt. Det kan være ved sygdom, demens eller anden form for svækkelse.

En fremtidsfuldmagt er frivillig og et alternativ til værgemål. Den giver dig mulighed for selv at bestemme, hvem der skal hjælpe dig, hvis behovet en dag opstår.

Fremtidsfuldmagt trin for trin

Tryk på et punkt for at se detaljer.

Er du fritaget for digital post?

Hvis du er fritaget for Digital Post, kan du udfærdige en fremtidsfuldmagt på papir. Når du har skrevet fremtidsfuldmagten, skal du sende kopi af den til Familieretshuset. Du skal herefter til et møde i Familieretshuset, hvor du bl.a. underskriver din fremtidsfuldmagt. Herefter indlægger Familieretshuset fremtidsfuldmagten, i Fremtidsfuldmagtsregistret for dig.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at du skal have gjort dig de samme overvejelser, som hvis du selv oprettede en digital fremtidsfuldmagt i Fremtidsfuldmagtsregistret – Læs derfor gerne i boksen ovenfor.

Hvis du har behov for rådgivning om, hvilke fordele og ulemper der er for dig ved at oprette en fremtidsfuldmagt, må du selv søge rådgivning – fx hos en advokat. Det samme gælder, hvis du skal have hjælp til at skrive/udfærdige fremtidsfuldmagten eller til fuldmagtens indhold.

Familieretshuset kan og må ikke vejlede dig detaljeret omkring, hvad der skal stå i din fremtidsfuldmagt, da den er personlig – altså kan de ikke hjælpe dig med at skrive den.

Det er også vigtigt at være opmærksom på, at du skal være i stand til at handle fornuftsmæssigt, hvis du skal oprette en fremtidsfuldmagt.

Se mere på Familieretshusets hjemmeside, om hvordan du kan få hjælp til oprettelse af fremtidsfuldmagten, når du er fritaget for digital post - Klik på den gule boks nedenfor, for at komme til Familieretshuset

Kontakt Borgerservice