
Skal du giftes?
Hvis du og din partner skal giftes, kan I blive det på Svendborg Rådhus eller ved en kirkelig vielse. Begge former for vielse kræver en udfyldt ægteskabserklæring. Find den her
Sådan ansøger du om vielse
Tryk på et punkt for at se detaljer.
Den ene part starter udfyldelse
Hvis I begge to er danske eller nordiske statsborgere, har permanent opholdstilladelse i Danmark eller tidsubegrænset opholdsret i Danmark, er du landet på den rigtige side. Hvis det ikke er tilfældet, skal du ansøge hos Familieretshuset, før du kan booke en borgerlig vielse ved Svendborg kommune. Først når du har modtaget prøvelsesattesten fra Familieretshuset skal du booke en vielse hos Team Vielse under Borgerservice. Du kan kontakte Familieretshuset her.
Vær opmærksom på tidshorisont
- Du kan tidligst sende en udfyldt ægteskabserklæring fire måneder før den ønskede vielsesdato.
- Sagsbehandlingstiden af ægteskabserklæringen er op til fire uger. Vi kontakter jer, når vielsen er på plads, eller hvis der er behov for yderligere dokumentation.
- Det er muligt at booke selve datoen tidligere end de fire måneder før. Kontakt Team Vielse under Borgerservice for dette.
Hav følgende klar inden udfyldelse:
- Begge parters CPR-nummer
- Ønsket dato for vielse
- Hvor I ønsker at blive viet
- Hvis du har lavet aftale med borgmesteren eller medlem af Kommunalbestyrelsen om at forestå vielsen, skal du under udfyldelse af ægteskabserklæring notere, hvem du har lavet aftale med
- Om I ønsker navneændring på vielsesdagen
- Vidners fulde navne og adresser
- Hvor mange gæster, I ønsker at medbringe til vielsen (inddelt i antal børn og voksne)
- Om der er et ønske om at udveksle ringe under vielsen
Den anden part modtager ægteskabserklæring
Når den ene part har udfyldt ægteskabserklæringen, får den anden part ægteskabserklæringen tilsendt i Digital Post til underskrivelse med MitID. Kommunen skal kun have én samlet ægteskabserklæring, og modtager først denne, når begge parter har udfyldt erklæringen.
Ansøg om navneændring
Afvent godkendelse af ægteskabserklæring
Sagsbehandlingen af ægteskabserklæringen er ca. fire uger. Hvis vi har behov for yderligere dokumentation, kontakter vi jer. Det er muligt at booke selve datoen tidligere end de fire måneder før. Kontakt Team Vielse under Borgerservice for dette.
Medbring gyldig billedlegitimation til vielsen
Mød op på den aftalte vielsesdato og sted. Det er en forudsætning for at gennemføre vielsen, at begge parter medbringer gyldig billedlegitimation i form af pas eller kørekort.