Lejlighederne Skovsbovej

Et midlertidigt bo- og træningstilbud, der er bemandet i dag- og aftentimer.

Lejlighederne Skovsbovej

Målgruppe

Lejlighederne Skovsbovej er et botræningstilbud efter lov om social service §107 - midlertidigt ophold til personer med psykiske funktionsnedsættelser.

Under opholdet i Lejlighederne udredes funktionsniveau, og opholdet skal derfor ses som et springbræt til den næste bolig. Det betyder, at opholdet er af kortere varighed, typisk fra 6-12 måneder.

Obs! Tilbuddet er ikke natdækket.

Fysiske rammer

Lejlighederne består af 6 nybyggede lejligheder på 32m². Hver lejlighed indeholder et tekøkken samt vaskemaskine og tørretumbler. Lejlighederne er møbleret. Der er ikke kostordning tilknyttet Lejlighederne. Beboerne kan få støtte til indkøb og madlavning ved behov.

Lejlighederne indeholder køkkenniche, badeværelse, stue og soveværelse. Der er adgang til en lille terrasse fra hver lejlighed samt adgang til et depotrum.

Lejlighederne ligger i rolige omgivelser tæt på indkøbsmuligheder, tog og bybusser.

Byggerierne er handicap venlige.

Aktiviteter

Der ydes støtte til, at beboerne deltager i aktiviteter i nærmiljøet.

Kontakt Lejlighederne Skovsbovej