
Bostøtte til unge
Støttende samtaler og vejledning til dig, der er 18 til 30 år, og har psykosociale udfordringer.
Du er i målgruppen, hvis du er i alderen 18-30 år og har et psykosocialt handicap.
Du er allerede visiteret eller bliver nyvisiteret til bostøtten, og har et særligt behov for tidsbegrænset intensiv bostøtte.
Varigheden af den intensive støtte kan være fra 3–9 måneder.
Ud fra et recovery-perspektiv, med dine egne værdier og individuelle behov i centrum, tilbydes du støtte i eget hjem og i det omgivende samfund.
Støtten gives med et psykosocialt rehabiliterende udgangspunkt.
Vi tilbyder:
- Opbygning af en gensidig respektfuld og tillidsskabende relation
- Støttende samtaler omkring dine personlige forhold
- Vejledning og støtte i forhold til strukturering af dit hverdagsliv, aktivitets-, uddannelses- eller arbejdsmæssige forhold, fritidsaktiviteter mv.
- Støtte i forhold til at fastholde/udbygge dine relationer og indgå i sociale sammenhænge
- Støtte i forhold til din kontakt til offentlige myndigheder, sygehus, egen læge og andre
- Nada – øreakupunktur