Vedligeholdelse af vandløb

De tre meter, som ligger tættest ved vandløbet, må hverken jordbehandles, dyrkes eller hegnes.

Bemærk, at det også gælder, selvom der i regulativet står 2 meter. Det skyldes et EU-krav, som trådte i kraft i 2023, og som lyder på 3 meter bræmmer langs de vandløb, som jf. vandløbsloven skal have 2 meter bræmmer.

Arbejdsbæltet strækker sig fra vandløbets øverste kant og ind på marken og omfatter således også 3-meter-bræmmen.

I arbejdsbæltet transporterer vi materiel og maskiner, og åmændene har ret til at færdes i arbejdsbæltet uden retskendelse. Åmændene må desuden køre ned til vandløbene ved alle vejbroer.

Du får ikke et varsel om, hvornår arbejdet går i gang, men kan orientere dig i grødeskæringsplanen, som du finder her.

Du skal beskære træer og buske i kanten af arbejdsbæltet, så grene og stammer ikke generer åmændenes kørsel i arbejdsbæltet. Du får ikke godtgørelse for arbejdet.

Du må gerne jordbehandle, dyrke og hegne på den del af arbejdsbælterne, som ligger uden for 3-meter-bræmmen. Det betyder, at du i et 8 meter bredt arbejdsbælte må dyrke de 5 meter, som ligger længst væk fra vandløb.

Hegn skal forsynes med led, så åmændene uden problemer kan passere hegnet med deres maskiner.

Vi lægger det afskårne og opgravede materiale op på marken, som regel uden for bræmmen.

Du skal sprede det i et ikke over 10 cm tykt lag i arbejdsbæltet uden for bræmmen eller pløje det ned på din mark. Det skal ske inden 1. maj hvert år.

Du skal selv holde øje med, om der er oplagt grøde og fyld, som skal fjernes eller spredes. 

Hvis vi ved tilsyn konstaterer, at materialet ikke er fjernet, vil du blive kontaktet. Vi kan også give en skriftlig advarsel, og hvis den ikke følges, kan vi udføre arbejdet for din regning.

 

Vi beskærer træer og buske langs de offentlige vandløb. Normalt i vinterhalvåret oktober-februar. 

De afskårne træer og buske trækkes op og lægges over vandløbenes øverste kant. Som bredejer er du selv ansvarlig for at bortskaffe det afskårne materiale og for at sikre færdsel i arbejdsbæltet med maskiner. Det skal ske hurtigst muligt, så adgangen til vandløbet sikres.

Vi kan pålægge dig som bredejer at udføre den fornødne beskæring i arbejdsbæltet. Efterkommes påbuddet ikke, kan vi udføre en beskæring på din regning.

Vi varsler ikke om, at et givent vandløb vil blive gennemgået med henblik på beskæring.

Træer og buske, som er væltet ned over vandløbet

Hvis træer vælter ud over vandløbet, er du som ejer forpligtiget til at beskære de dele af træerne, som kan være til gene for vandføringen eller ligger i vejen for vedligeholdelsen.

Træer og buske, som beskadiges

Du kan gøres erstatningsansvarlig for skader på eksisterende og nyplantede træer og buske indenfor vandløbenes brinker og 3-meter-bræmmer.

En del træer og buske er påbudt bevaret gennem vandløbsregulativerne. Hvis disse træer og buske beskadiges, kan der blive tale om politianmeldelse.

Skader omfatter nedskæring, fældning, påkørsel, afbrænding, sprøjtning og lignende ødelæggelser.

Hvis du har særlige ønsker 

Hvis du har et ønske om at bevare træer og buske ved dit vandløb, anbefaler vi, at du kontakter os for en dialog.

Du kan få tilladelse til at pleje og beskære træer og buske, hvor det vurderes at have en gavnlig effekt på vandløbets afstrømning og dets dyre- og planteliv.

Vi ser normalt positivt på ansøgninger om tilladelse til udtynding af specielt pilebuske, der ofte breder sig meget hurtigt.

Du kan ikke få erstatning eller godtgørelse for skader som følge af almindelig kørsel og færdsel til fods i arbejdsbæltet i forbindelse med vedligeholdelsen.

Hverken afgrødeerstatning, strukturskadeerstatning eller erstatning for ødelagte træer, buske og hegn. 

Du skal også selv sikre rørudløbene, og drænrør skal være lagt så dybt, at de ikke skades ved almindelig maskinkørsel i arbejdsbælterne.

Dokumenterede skader uden for arbejdsbæltet kan kræves erstattet efter lovgivningens almindelige regler.

Grødevæksten i vandløbene kan begrænses ved grødeskæring, som er den mest almindelige form for vedligeholdelse af de åbne vandløb.

Afskåret grøde skal tages op, så den ikke forårsager opstuvning i vandløbet eller det vandområde, vandløbet udmunder i.

Det er også muligt at plante skyggegivende træer på vandløbets bredder for at begrænse væksten af grøden i vandløbet. Især rødel er velegnet til det fugtige miljø langs vandløb. 

Slam, grøde og andet, der ophobes ved stemmeværker eller andre anlæg, skal fjernes, så det ikke føres videre til skade for vandløbet eller for det vandområde, vandløbet løber ud i.

Der kan også være tale om oprensning af løse aflejringer af sand og mudder i vandløbet. Bemærk dog, at der ikke må graves i den faste bund.

For private vandløb, som ikke har regulativer, er der normalt ikke fastlagt terminer for vedligeholdelse, som der er for de offentlige vandløb.

Det betyder, at grødeskæring og opgravning af løse aflejringer kan ske efter behov.

Det vil normalt være en god ide at gennemgå dit private vandløb en gang i løbet af efteråret for at vurdere, om der er behov for vedligeholdelse.

Der kan for nogle private vandløb findes bestemmelser for vedligeholdelsen, hvor omfang og udførelse kan være fastsat. Sådanne bestemmelser kan være fastlagt i gamle kendelser eller afgørelser.

I dag kan bestemmelser i særlige tilfælde fastsættes af kommunen som vandløbsmyndighed.

For offentlige vandløb gælder, at den regulativmæssige skikkelse eller vandføringsevne ikke nødvendigvis skal foreligge hver dag året rundt, men blot ved afslutningen af de fastsatte vedligeholdelsesterminer.

Tilsvarende gælder også for private vandløb, som har fastlagt dimensioner gennem udgåede regulativer eller afgørelser.

For private vandløb, som har en naturlig tilstand og dermed ikke dimensioner eller krav til
vandføringen, skal afstrømningen opretholdes ved afslutning af vedligeholdelsen.

Du skal søge tilladelse, hvis du vil flytte rørledninger til anden beliggenhed eller skifte dem ud med rørledninger med en anden diameter, da det betragtes som en regulering af vandløbet.

Uden tilladelse må du kun skifte til rør med tilsvarende dimensioner og beliggenheder, da det betragtes som almindelig vedligeholdelse.

Ingen må foretage beplantning så nær rørlagte strækninger af vandløb, at der kan være fare for, at rørledningen beskadiges eller tilstoppes.

 

Hvis du vil plante træer langs vandløbet, skal du være opmærksom på, om der er beskyttelseslinjer, som kan kræve, at du søger tilladelse. 

Træerne må ikke skade vandløbet og må ikke være til hinder for vedligeholdelsen af vandløbet. Vær derfor opmærksom på, hvor høje og brede træerne bliver.

Spredte træer langs vandløbet er med til at skabe gode variationer i vandløbene. Træer giver også skygge til vandløbet, så solen ikke kan opvarme vandet.

Det betyder for vandløbet:

• At vandet bliver koldere og dermed har et større indhold af ilt. Fordi: Koldt vand kan indeholde mere ilt end varmt vand.
• At fisk og smådyr får bedre levevilkår. Iltindholdet i vandet er afgørende for, hvilke smådyr og fisk der kan leve i vandløbet. Jo mere ilt, jo flere arter af smådyr og fisk, og jo bedre mulighed har de for at overleve.

Det betyder også:

• At der ikke vokser så mange vandplanter – grøde – i træernes skygge, og at vedligeholdelsen dermed kan nedsættes.
• At fiskene har bedre mulighed for at skjule sig i træernes skygge.
• At de vandløbsinsekter, som i voksenstadiet er flyvende, har noget at sidde på, når de hviler.
• At nogle af træernes blomster giver nektar og pollen til flyvende insekter om foråret, og bær til fuglene om efteråret.

Rød-el og enkelte andre vandelskende træer vil, hvis de plantes nede på brinkerne, danne kraftig vækst af rødder langs brinken. Disse rødder vil dels give en god brinksikring mod udskridninger og dels danne små huler, som vandløbets smådyr og fisk kan skjule sig i.

Der er tre hovedprincipper for plantning af træer langs vandløb:

1. Træarter: Der skal være tale om danske løvfældende træarter, som forekommer naturligt på egnen. Det er normalt rød-el, pil, hvidtjørn, vild æble, ask og lind. Ved valg af træarter tages hensyn til de enkelte vandløbsstrækningers karakter.
2. Tæthed: Der plantes træer, som maksimalt kommer til at skygge 70 % af vandløbet. Mindst 30 % af vandløbsstrækningen skal være uden træer.
3. Det er bedst at plante om efteråret.

Vandelskende træer, som f.eks. rød-el, ask og pil.

Disse træer skal helst plantes nede på brinken, så de får det tilstrækkeligt fugtigt. Det er en god ide at vælge det sted, hvor vandstanden ofte står om vinteren, men de kan også stå længere nede på brinkerne eller helt nede på brinkfødderne.

Rød-el vælges hyppigst, da det er et robust træ, som kan tåle beskæring, og som har gode egenskaber i forhold til vandløbet.

Pil vælges normalt ikke, da de fleste arter af pil er gode til at danne pilekrat, som på et senere tidspunkt dækker hele vandløbet og derfor skal ryddes.

Vandtålende træer, som f.eks. tjørn og poppel. Disse træer kan stå på både brinkerne og på 3-meter bræmmerne. De skal helst plantes over de steder på brinken, hvor vintervandstanden når op til.

Hvidtjørn vælges hyppigst, da det er en robust busk eller et lille træ, som kan tåle beskæring, og som har gode egenskaber i forhold til vandløbet. Fuglene har stor glæde af frugterne om vinteren.

Poppel vælges normalt ikke, da der er tale om træer, som bliver meget høje og ikke giver ret meget skygge i vandløbet.

Træer, der ikke så godt tåler at stå i vand, som f.eks. eg og navr. Disse træer plantes overvejende oppe på 3-meter bræmmerne.

Du kan finde oplysninger om offentlige vandløbs dimensioner og vandføringsevne i regulativerne for offentlige vandløb.

Der findes ikke regulativer med bestemmelser om dimensioner eller vandføring for private vandløb.

Hvis et offentligt vandløb privatiseres, vil regulativet udgå som et samlet regelsæt for vandløbet, men dimensionerne vil fortsat være gældende for det private vandløb.

Hvis vandløbet er blevet reguleret, vil der findes et projekt og en afgørelse. Her vil dimensionerne normalt fremgå. En afgørelse er gældende, uanset hvor gammel den er. Den bortfalder først, når den ophæves af vandløbsmyndigheden.

Hvis der hverken findes et udgået regulativ eller en afgørelse, der beskriver dimensioner eller vandføring, vil vandløbets nuværende naturlige tilstand være den tilstand, som vandløbet skal have.

Det er kun tilladt at ændre tilstand/afstrømning gennem et reguleringsprojekt, som de berørte bredejere skal udarbejde, og som skal godkendes af kommunen, før ændringerne må gennemføres.

Ændringer kan enten medføre forringet eller forbedret afledning af vand. Begge ændringer af tilstanden kræver et reguleringsprojekt og en tilladelse.

Mangelfuld vedligeholdelse kan medføre erstatningspligt for skader på opstrøms liggende
ejendomme mv.

Skader skal kunne henføres til den manglende eller dårlige vedligeholdelse af vandløbene.

Krav om erstatning kan rejses ved civilt søgsmål eller ved Taksationsmyndigheden.

Den, der søger erstatning, indbringer sagen.

En af vandløbslovens funktioner er at løse konflikter mellem grundejere om vandløbenes brug og vedligeholdelse. Konflikterne bunder ofte i spørgsmål om, hvorvidt der er sket ændringer i vandføringen.

Vandløbsloven indeholder derfor udførlige beskrivelser af:

• Vedligeholdelse af alle vandløb uanset deres klassifikation
• Den enkelte bredejers pligter og rettigheder

Vandløbsloven indeholder desuden udførlige bestemmelser om, at ændringer af vandløbene skal godkendes af vandløbsmyndigheden, samt om hvordan sådanne godkendelser skal udføres.

Der er således:

• Pligt til at udføre vedligeholdelse
• Pligt til ikke at ændre forholdene uden tilladelse