
Vederlagsfri fysioterapi ved svært fysiske handicap i Svendborg Kommune
Ordningen kaldes Vederlagsfri Fysioterapi og kan være en mulighed for dig, som bor i botilbud eller på plejecenter i Svendborg Kommune. Ordningen er målrettet dig som har et svært fysiske handicap eller funktionsnedsættelse grundet en sygdom som forværres over tid.
Formålet med Vederlagsfri Fysioterapi er primært, at vedligeholde funktioner eller at forhale forringelse af funktioner i forbindelse med et varigt svært fysisk handicap eller i forbindelse med progressiv sygdom uden svært fysisk handicap. Der kan f.eks. være tale om funktionsnedsættelse i forbindelse med blodprop i hjernen, cerebral parese, parkinsons sygdom eller sklerose. Du kan finde yderligere information via linket til Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
Dette kommunale tilbud kan være en mulighed for dig som bor i botilbud eller på plejecenter i Svendborg Kommune. Der er mulighed for frit valg mellem privatpraktiserende fysioterapeut eller denne ordning i Svendborg Kommunes Træningsafdeling.
Hvis du ønsker Vederlagsfri Fysioterapi under den kommunale ordning, skal du tale med din praktiserende læge om de gældende kriterier. Henviser lægen dig, skal du eller dine pårørende kontakte Træningsafdelingen i Svendborg Kommune. Kommer en aftale på plads, henter fysioterapeuten lægens digitale henvisning fra et sikkert system.
Hvis du har ønske om vederlagsfri fysioterapi og ikke er omfattet af denne ordning i Svendborg Kommune: Her skal du efter henvisning fra praktiserende læge rette henvendelse til en privatpraktiserende fysioterapeut.


