Få hjælp til tale, stemme og kommunikation
Oplever du kommunikationsudfordringer som påvirker din evne til at deltage aktivt i hverdagen? Så kan du få hjælp af talekonsulenterne i Svendborg Kommune.
Hvem kan få hjælp og med hvad?
Vi tilbyder gratis udredning, rådgivning og målrettet undervisning dig, der er over 18 år og som har vanskeligheder ved at tale. Tilbuddet henvender sig til dig, der er borger i Svendborg og Ærø kommuner samt dine pårørende.
Vores talekonsulenter, kan blandt andet hjælpe dig med følgende udfordringer:
- Stemmevanskeligheder som følge af organiske lidelser på stemmebåndene eller uhensigtsmæssig brug af stemmen.
- Kommunikationsvanskeligheder efter hjerneskade eller i forbindelse med neurologisk sygdom.
- Talevanskeligheder efter strube- eller mundhuleoperation og strålebehandling.
- Stammen eller løbsk tale.
- Stemmetransition for transpersoner.
Tilbuddet indeholder
- Individuel undervisning tilpasset dine behov
- Rådgivning til dig og dine pårørende
- Samtalestøtte
- Individuelt tilpassede kommunikationsstrategier, der hjælper dig i hverdagen
- Samarbejde med andre fagpersoner, hvis der er behov for en tværfaglig indsats
Sådan får du hjælp
Kontakt talekonsulenterne telefonisk eller på mail for at høre mere om dine muligheder – se kontaktoplysningerne nederst på denne side.
Du behøver ingen henvisning for at kontakte os.
Du er også velkommen til at tage kontakt som fagperson og pårørende.
I vores telefontid har du altid mulighed for at få rådgivning/vejledning. For at talekonsulenterne kan give den rette vejledning eller tilrettelægge et undervisningsforløb kan indhentning af yderligere informationer i nogle tilfælde være nødvendigt.
