Gode råd til kommunikation og brug af stemmen
Se talekonsulenternes gode råd til dig, der er udfordret med at tale og bruge din stemme.
Gode råd til kommunikation
- Skab rolige omgivelser med minimal støj og få visuelle forstyrrelser.
- Hav øjenkontakt og tal i et roligt tempo.
- Brug korte, tydelige sætninger og ét budskab ad gangen.
- Giv ekstra tid til svar – undgå at afbryde.
- Brug støtte via mimik, gestik, billeder eller skrift.
- Bekræft løbende: “Forstår du?” eller “Er det sådan du mener…?”
- Undgå at tale højere – tal tydeligt og naturligt.
- Anerkend den ramtes indsats og gør kommunikationen tryg.
Gode råd til brug af stemmen
- Drik rigeligt vand – stemmen har brug for fugt
- Undgå at hviske – det belaster stemmen mere end du tror
- Begræns hoste og rømning – prøv i stedet at synke eller tage en slurk vand
- Undgå tobaksrøg og meget tør luft
- Hold pauser, hvis du taler meget
- Brug en god kropsholdning, når du taler – det hjælper stemmen
- Tal i et roligt tempo og undgå at tale over støj
