
Vedligeholdelse af dit hjælpemiddel
Som borger har du pligt til at holde dit lånte hjælpemiddel i funktionsduelig stand. Det vil sige, at du betaler udgifterne til drift (strøm), rengøring og vedligeholdelse.
Almindelig vedligeholdelse
Du har selv har ansvaret for at vedligeholde dit hjælpemiddel og betale for udgifter til drift og vedligehold som følge af almindelig slitage.
Særligt til kørestolsbrugere
Hvis du har fået bevilliget en kørestol fra kommunen, skal du selv betale, når du skal have udskiftet dæk og slanger, dette gøres ved at kontakte en cykelsmed. Husk at gemme kvitteringen som dokumentation for udskiftning.
Hvis der er behov for yderligere, udskiftning af dæk og slanger inden for samme år, kan du henvnede dig til Hjælpemiddel reparatørerne. Udgiften dækkes denne gang af Kommunen.
Reparation
Hvis du har et hjælpemiddel, som du gerne vil have repareret, kan du kontakte vores reparatører telefonisk. De kan enten komme forbi dig eller du skal indlevere dit hjælpemiddel til reparation hos Hjælpemiddeldepotet.