""
Foto © Colourbox

Hvad skal dit barn undgå at drikke og spise?

Se hvilke fødevarer du bør holde igen med, eller slet ikke give til spæd- og småbørn.

Hold igen med nogle ting

Hele barndommen bør du holde igen med at servere følgende til dit barn: 

  • Salt
    Undgå aktiv saltning af maden. Barnet kan dog godt spise grøntsager der er kogt i en smule salt.
  • Sukker, slik, is, kiks og kage
    Det kan optage plads for rigtig mad og give huller i tænderne.
  • Mad på pose og tubemad
    Bør anses som snack pga. det høje indhold af sukker (op til 85-90 % sukker). Servér på en ske, lad ikke barnet suge maden i sig. Bør kun udgøre lille del af barnets kost.
  • Færdiglavet mad
    Færdigkøbt grød og mos bliver ofte for findelt og barnet har brug for grovere konsistens.

Fødevarer du ikke bør give dit barn

Hele barndommen 

  • Riskiks og risdrik, pga. indhold af arsen, der kan være kræftfremkaldende.
  • Havredrik, soyadrik samt mandeldrik, pga. lavt protein-, vitamin- og mineral indhold samt højt kulhydrat indhold.

Under 1 år skal du ikke give dit barn: 

  • Honning pga. indhold af bakterien Clostridium Botulinum. Kan dog gives i begrænsede mængder efter 1 år.

Under 2 år skal du ikke give dit barn: 

  • Proteinholdige mælkeprodukter (Skyr, græsk yoghurt, ymer og ylette) idet barnets nyrer ikke er færdigudviklet.

Under 3 år skal du ikke give dit barn: 

  • Tun, hverken frisk eller på dåse samt rovfisk såsom sværdfisk, gedde og haj pga. højt indhold af kviksølv. Dåsetun kan gives fra 3 år.
  • Frisk tun anbefales først til børn over 13 år.
  • Peanuts, nødder, popcorn, hele eller udskårne rå gulerødder pga. risiko for fejlsynkning. Gives tidligst ved 3 år.

Kontakt Sundhedsplejens Hus