""
Foto © Colourbox

Om overgangen fra mælk til mad

I denne fase af dit barns liv, skal dit barn lære madens konsistens at kende, opleve at smage andre ting end mors mælk eller modermælkserstatning. Derfor skal I som forældre være tålmodige.

Overgangsmad for børn 4–6 måneder

Når dit barn er omkring 4-6 måneder, begynder det at få mad med ske som supplement til mælken. Få måneder senere sidder barnet ved middagsbordet i sin høje stol og spiser selv - den samme slags mad som resten af familien!

 

Gode råd

Her er lidt gode råd til dig som forælder, der skal i gang med at introducere mad til dit barn: 

  • Hold øje med barnets signaler: Er barnet sultent? Hvad foretrækker det? Er mængden og tempoet passende?
  • Vælg et tidspunkt, hvor barnet er udhvilet – og hvor I selv har tid og overskud.
  • Hav barnet på skødet, mens det spiser, så det oplever den tætte kontakt.
  • Vis barnet, at du kan lide maden. Spis gerne selv samtidig med barnet.
  • Sørg for at maden ikke er for varm.
  • Giv barnet mad med forskellig smag, udseende og konsistens.

 

Spørg din sundhedsplejerske til råds

Din sundhedsplejerske kan give dig yderligere information om opstart af overgangsmad.

Du kan få svar på spørgsmål om:

  • Må mit barn gerne spise selv?
  • Hvordan sikrer jeg, at mit barn får mad nok?
  • Er der noget mad, mit barn ikke må få?
  • Hvad skal mit barn drikke?

Kontakt Sundhedsplejens Hus