Close-up på en babyfod

Sundhedsplejersken

Få støtte og vejledning fra sundhedsplejersken gennem dit barns første tid. Besøgene tilpasses dine og dit barns behov – fra de første dage efter fødslen og frem til 8–10 måneders alderen.

Besøg eller konsultation

Hvis du har født ambulant, kommer sundhedsplejersken på det første hjemmebesøg, når dit barn er 4–5 dage gammelt.

Alle får et hjemmebesøg, når barnet er 12–14 dage gammelt. Derudover tilbydes et hjemmebesøg eller en konsultation, når barnet er omkring 8 uger og igen ved 8–10 måneders alderen.

Du kan altid få et ekstra besøg eller en konsultation, hvis du har brug for det. Sundhedsplejersken taler løbende med dig om, hvilke behov du har – og du er altid velkommen til selv at tage kontakt, hvis du ønsker et besøg eller en samtale. Du kan se kontaktinformation nederst på siden. 

Ved hvert besøg eller konsultation tager sundhedsplejersken udgangspunkt i dine og dit barns behov, men der vil især være fokus på barnets ernæring, udvikling og trivsel.

Oversigt over sundhedsplejerskens besøg

  • 4.–5. dag: Hjemmebesøg ved ambulant fødsel

  • 10.–12. dag: Hjemmebesøg

  • Efter behov: Ekstra besøg eller konsultation

  • 8 uger: Hjemmebesøg eller konsultation

  • Efter behov: Ekstra besøg eller konsultation

  • 8–10 måneder: Hjemmebesøg eller konsultation

Kontakt Sundhedsplejens Hus