Info og forskning i demens

I Svendborg Kommune er et mål, at ingen skal stå alene med en demenssygdom. 

Der er pr. december 2023 1901 demensvenner i Svendborg Kommune. Vil du også være demensven eller ønsker oplæg/viden om demens? Så læs mere nederste på denne side.

Demens karakteriseres som en samling symptomer forårsaget af sygdom eller skade, som påvirker hjernens intellektuelle funktion. Nogle af symptomerne er:

• Svækkelse af hukommelsen
• Nedsat koncentration
• Sprogproblemer
• Svækkelse af orienteringsevnen
• Personligheden og følelseslivet kan også være påvirket

 

I Danmark har ca. 90.000 personer en demenssygdom, og hvert år får ca. 15.000 personer stillet diagnosen demens. Demens rammer især ældre mennesker, men kan også undertiden ramme mennesker i 40 - 50 års alderen eller endnu yngre.

Hvor kan du henvende dig?

Hvis der er mistanke om demens, er det vigtigt at søge læge, så den rigtige diagnose kan stilles og eventuel behandling påbegyndes så tidligt i forløbet som muligt.

Du er også velkommen til at kontakte Svendborg Kommune, hvis du eller en pårørende oplever nogle af symptomerne og har brug for råd og vejledning. Vi kan bl.a. hjælpe dig/jer med kontakt til pårørende, lægen, sygehuset og kommunens øvrige personale.

 

Åbne tilbud til mennesker med demens og pårørende:

• Demenskonsulenterne, hvor du/I kan få rådgivning og sparring omkring, hvordan sygdommen kan håndteres, samt om hvad der er af tilbud i Svendborg Kommune, der matcher jeres behov.
   
• Demenscenter Sydfyn - Rådgivning og Aktivitet, der især henvender sig til mennesker med demens i let til moderat grad og pårørende. Her kan du/I få uvisiteret og anonym støtte og rådgivning, samt deltage i forskellige aktiviteter og arrangementer. Læs mere om aktuelle tilbud og aktiviteter ved at klikke i menuen til venstre.
   
• Undervisning til familier med demens, der omhandler demens, adfærd, kommunikation og tilgange samt juridiske aspekter. Undervisningen afholdes forår og efterår og, er i samarbejde med Demensklinikken OUH og en advokat. Få mere information hos demenskonsulenterne.

 

Visiterede tilbud til mennesker med demens og pårørende:

• Pårørendegrupper, hvor du kan få støtte og dele erfaringer og oplevelser med ligestillede. Læs mere om aktuelle grupper i pjecen nederst på siden.
   
• Aktivitetscentre, hvor du/I kan deltage i en bred vifte af trænings- og aktivitetstilbud. Det kan fx være fysisk træning, socialt samvær, samtalegrupper og hobbyaktiviteter.
   
• Trænende terapeuter tilbyder forskellige træningshold. Formålet med træningen er at udskyde demenssymptomer gennem fysisk/kognitiv træning, socialt samvær og erfaringsudveksling. Læs mere om aktuelle hold her:
  • Hold 1: Træningshold for borgere med let demens
  • Hold 2, 3 og 4: Trænings for borgere med moderat demens
     

Andre relevante tilbud:

• Ældresagens Demenscafé er et åbent og gratis tilbud for dig med demens. Læs mere om aktuelle aktiviteter her

Forbered jer på den ændrede livssituation

Hvad er velfærdsteknologi?

Hjælpemidler kan give tryghed samt lette hverdagen både for borgeren med demens og de pårørende. Brugen af hjælpemidler kan være en støtte og hjælp til at klare mest muligt selv, så længe som muligt.

Tilskud

Det er muligt at søge om bevilling af hjælpemidler, hvis det i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet.
Dette er også gældende for forbrugsgoder, hvis det overstiger en udgift på 500 kr.

• Hvis produktet kategoriseres som et hjælpemiddel, er det kommunen, der afholder udgiften.
• Kategoriseres det som et forbrugsgode over 500 kr. skal man selv betale minimum halvdelen af produktets pris. 
• Hvis hjælpemidlet kategoriseres som sædvanligt indbo, er der ikke mulighed for tilskud og man skal selv betale for anskaffelse.
• Der ydes ikke tilskud til hjælpemidler og forbrugsgoder, der er anskaffet inden en eventuel bevilling.

Det er kommunens hjælpemiddelterapeuter, der vurderer, om borgeren er berettiget til hjælpemidler og forbrugsgoder.
Læs mere om regler og lovgivning nederst på siden.

 

GODE RÅD INDEN ANSKAFFELSE AF HJÆLPEMIDLER:

Behovsafklaring

Det er meget individuelt, hvilke hjælpemidler den enkelte kan have behov for. Søg evt. vejledning inden større investeringer. Det er vigtigt at se på, hvilke behov man har
nu og hvilke man kan forestille sig at få på et senere tidspunkt.

Tidlig indsats

Det er vigtigt at overveje hjælpemidler tidligt i forløbet, da chancerne for et godt udbytte er større, jo tidligere teknologien kommer i anvendelse.

Søg råd og vejledning

Kontakt gerne kommunens demenskonsulenter eller hjælpemiddelafdeling for yderligere råd og vejledning.

 

HUSKE AFTALER

Smartphone og tablet med elektronisk kalender

Der findes mange løsninger til at hjælpe med at huske aftaler og daglige gøremål.
De nye smartphones og tablets har alle en elektronisk kalender. Det kan være en fordel at benytte elektroniske kalenderprogrammer, som giver pårørende mulighed for at oprette aftaler og påmindelser via internettet. Det kan man eksempelvis gennem oprettelse af en ”google-konto”.

Forhandles: Der findes mange udgaver af smartphones og tablets. Kan blandt andet købes i større varehuse, radio/TV forretninger eller via internettet.
Mulige søgeord: ”smartphone” eller ”tablet”

Smartphones, tablets og computere defineres som sædvanligt indbo og der kan derfor ikke gives tilskud til disse.

APPS

Apps til smartphone og tablet
En applikation (forkortet app) er et lille hjælpeprogram, der kan downloades til en smartphone eller tablet.

Der findes utallige apps i alle prisklasser til smartphones og tablets, der på forskellig vis hjælper til at huske aftaler og påminde om daglige gøremål.
Nedenstående er forslag til apps, der kan være nyttige for borgere med demens.
Det er dog vigtigt, at man ser på hvilke behov og kompetencer den enkelte har.
Det er også vigtigt at huske, at der konstant kommer nye apps, og det er derfor en god ide at søge på forskellige apps.

Hjælp til at huske oplevelser

Navn: Moment Diary
Hjælp til at visualisere og huske dagens oplevelser.
En ”dagbog”, hvor man kan gemme billeder, tekst og videoklip og mindes tidligere oplevelser.

Huske dagligdags gøremål

Navn: Husketavlen (betalingsapp)
Hjælper med at give struktur på dagligdagen.
Husketavlen viser beskeder på bestemte tidspunkter. Fx ” nu er det morgen” ledsaget
af et billede af morgenmad. Husketavlen kan fjernstyres af pårørende via internettet.

GPS funktion

Navn: Find my friends
Appen giver mulighed for at lokalisere borgere med demens via gps, hvis denne har smartphone eller tablet med sig. Der er mulighed for alarmfunktion, eksempelvis hvis boligen forlades

Digitaliseringsstyrelsen har udgivet hæftet ”Apps til mennesker med handicap”. Find den ved at søge på google.dk ”digitaliseringsstyrelsen, apps”

 

HUSKE AFTALER

Papir kalender
En kalender er god til at holde overblik over dagenes forskellige aftaler og gøremål. Kalenderen kan erstatte små huskesedler og papirlapper. Det er en god ide at sætte et kryds
over de dage, der er gået og at kalenderen har sin faste plads.

Forhandles: Kan købes i diverse større varehuse, boghandler m.v.

Tidsorientering
Hvis det er svært at orientere sig i dage eller tid på dagen kan et elektronisk kalender-ur med automatisk opdatering af dag, dato og tid på dagen (morgen, dag, aften, nat) være en mulighed.
I de tilfælde hvor det kan være svært at omsætte urets visere til et klokkeslæt, findes forskellige former for elektroniske ure med tale.

Forhandles: Der findes mange forskellige udgaver.
Kan blandt andet købes via internettet
Mulige søgeord: ”kalender-ur” eller ”elektronisk ur med tale”.

UNDERSTØTTELSE AF HUKOMMELSEN

Genstands-lokalisator/”Ting-finder”
Det kan være svært at huske, hvor man har lagt eksempelvis sin taske, nøgler eller pung.
En trådløs objektfinder kan her være en fordel. Den består af 4 trådløse sensorer, der fastgøres på hver sin valgte genstand og en fjernbetjening, der ved tryk får sensorerne til bippe.
Fjernbetjeningen bipper, hvis den ikke sættes i den medfølgende holder og man risikerer dermed ikke, at fjernbetjeningen forlægges.

Forhandles: Kan blandt andet købes via internettet.
Mulige søgeord: ”objektfinder” eller ”genstandslokalisator”

Labels og faste pladser
Det kan være en fordel at sætte labels med tekst eller billeder på eksempelvis skabslåger, der fortæller om indholdet i de skabe eller skuffer, som man bruger oftest.
Derudover er det en god idé at skabe struktur og faste pladser til de ting, der bruges ofte, så man ikke skal bruge unødvendige ressourcer på at prøve at huske, hvor man sidst lagde disse ting.

Forhandles: Labels og klistermærker kan blandt andet købes i større varehuse og boghandlere.

 

SOCIAL KONTAKT OG KOMMUNIKATION

Telefon
Det kan være en udfordring at huske telefonnumre eller se tasterne på telefonen. Det kan derfor være en hjælp at benytte en fastnettelefon med store taster og/eller ”foto”-taster med de numre, man ringer oftest til.

Foto-taster er især anvendelige, hvis man har nedsat evne til at huske telefonnumre.

Forhandles: Kan blandt andet købes via internettet.
Mulige søgeord: ”telefon med store taster”

Der findes også andre kommunikationssystemer, som for eksempel Skype, der via computer eller tablets gør det enkelt at kommunikere med eksempelvis pårørende, der bor langt væk. Disse kommunikationssystemer har også videofunktion, så det er muligt, at se den man taler med.

Forhandles: Mange telefoner og tablets har videofunktioner, hvor man kan se, den man taler med. Desuden kan eksempelvis ”skype” downloades gratis på www.skype.com

Fjernbetjening
Det kan være svært at overskue de mange funktioner, der er på fjernbetjeninger og også svært at komme tilbage til almindelig funktion, hvis man er kommet til at trykke på en
forkert tast.

Derfor kan en enkel fjernbetjening være en stor hjælp. Den har få og store knapper og passer til alle slags fjernsyn.

Forhandles: Kan blandt andet købes via internettet.
Mulige søgeord: ”fjernbetjening med store taster”.

Radio
Det samme gælder for radio – det kan være svært at huske, hvor man tænder og hvordan man skifter kanal.

Radioer med få knapper og/eller dab-radio med kanaler, der sender det, man ønsker at høre, kan være en fordel.

Forhandles: Kan blandt andet købes i større varehuse, radio/TV forretninger eller via internettet.
Mulige søgeord: ”radio med få knapper” eller ”DAB radio”

 

MEDICIN

Der findes forskelige hjælpemidler til at huske sin medicin.

Apotekets sms service
Apoteket har en gratis sms- service, hvor der sendes en sms på de tidspunkter, man vælger. Man kan tilmelde sig sms-servicen på www.apoteket.dk

Elektronisk medicinæske
En elektronisk medicinæske er en hjælp til at huske den rette dosis medicin på et bestemt tidspunkt.

Forhandles: Kan blandt andet købes via internettet.
Mulige søgeord: ”elektronisk medicinæske”.

 

SIKKERHED OG TRYGHED - I HJEMMET

Røgalarm
Det øger risikoen for brand, hvis man glemmer at slukke for diverse elapparater efter brug.

Røgalarmer er vigtige, hvis skaden allerede er sket og giver mulighed for at redde sig ud i tide.

Der findes firmaer, der tilbyder tryghedsløsninger på lejebasis, der indeholder sensorer, der registrer vand/røg samt om man forlader boligen og som i disse situationer tilkalder
assistance.

Forhandles: Røgalarmer kan blandt andet købes i større varehuse, byggemarkeder, isenkræmmere eller via internettet.

Mulige søgeord: ”røgalarm”

Automatisk afbryder
Man kan købe brødristere, strygejern og kaffemaskiner med timerfunktion, således, at de slukker efter en vis periode.

Der findes sensorer, der kan monteres på komfuret, så det slår fra, hvis temperaturen omkring komfuret øges for hurtigt/for meget.

Derudover findes der timere, der kan tilsluttes eksisterende el-apparater og indstilles til at slukke efter en selvvalgt tidsperiode.

Det er en god ide at gennemgå sit hjem og se på, hvilke muligheder man har for at reducere potentielle risici for brand.

Forhandles: Kan blandt andet købes i større varehuse, byggemarkeder, isenkræmmere eller via internettet.

Mulige søgeord: ”automatisk afbryder”

Brandhæmmende spray
Ryger man, kan det være en god ide at behandle f.eks. lænestole, sofapuder og gulvtæppe med brandhæmmende spray.

Det er ligeledes en god ide at fjerne lyskranse fra lysestager, anvende fyrfadslys eller endnu bedre at investere i batterilys.

Forhandles: Kan blandt andet købes i større varehuse, byggemarkeder, isenkræmmere eller via internettet.
Mulige søgeord: ”brandhæmmende spray”

Lys sensorer
Har man svært ved at orientere sig eksempelvis ved natlige toiletbesøg, kan det være en fordel at investere i lyssensorer.

Der findes sensorer, der kan tilsluttes lamper eller lamper med indbygget sensor. Sensorerne placeres, så lyset tænder automatisk, når man forlader sengen.

Forhandles: Kan blandt andet købes i større varehuse, byggemarkeder, isenkræmmere eller via internettet.
Mulige søgeord: ”lys sensor”

Trådløs dørmelder
Dørmeldere kan bruges, hvis man er nervøs for, at borgeren med demens skal forlade boligen. En sensor registrerer, at døren åbnes og sender besked til en modtager.

Forhandles: Der findes forskellige dørmeldere i forskellige prisklasser. Kan blandt andet købes via internettet.
Mulige søgeord: "trådløs dørmelder med alarm”

 

SIKKERHED OG TRYGHED - UDEN FOR HJEMMET

Der findes flere forskellige teknologiske løsninger, der giver mulighed for at tilkalde/få assistance, når man befinder sig uden for hjemmet.

GPS
Der findes gps-personsøgere, der kan opgive sin position med stor nøjagtighed. Det giver mulighed for at lokalisere bæreren, hvis denne eksempelvis ikke er i stand til at finde tilbage til boligen.

Derudover findes der gps løsninger, hvor man kan indkode forskellige ruter, så man kan få hjælp til at finde vej til eksempelvis købmanden og hjem igen.

Forhandles: I de fleste smartphones og tablets findes begge disse funktioner allerede i telefonen eller kan hentes som apps. Kan også købes via internettet.
Mulige søgeord: ”gps personsøger og gps gårute”

 

NYTTIGE HJEMMESIDER

Der kan søges yderligere information om hjælpemidler og velfærdsteknologiske løsninger på Socialstyrelsens hjemmeside.

På Socialstyrelsens hjemmeside er der information om regler og retningslinjer for hjælpemidler: www.socialstyrelsen.dk

Søg efter hjælpemidler
Socialstyrelsen har en hjemmeside for hjælpemidler, hvor man kan søge på forskellige funktioner www.hmi-basen.dk

Rådgivning og vejledning
Svendborg Kommune yder rådgivning og vejledning omkring indkøb og implementering af hjælpemidler til borgere med funktionsnedsættelser.
Kontakt hjælpemiddelafdelingen i Svendborg Kommune på tlf.: 6223 4000 www.svendborg.dk

 

LOVGIVNING

Lov om social service
Ifølge bekendtgørelsen om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter servicelovens § 112 og § 113 skal kommunalbestyrelsen yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet:

• i væsentlig grad, kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne
• i væsentlig grad, kan lette den daglige tilværelse i hjemmet
• eller er nødvendig for, at den pågældende kan udøve et erhverv

 

HJÆLPEMIDLER OG FORBRUGSGODER

Hjælpemidler opdeles i 2 kategorier – hjælpemidler og forbrugsgoder.

• Hjælpemidler (§ 112) er produkter, der er fremstillet med henblik på at afhjælpe et handicap.
• Forbrugsgoder (§ 113) er produkter, der er fremstillet og forhandlet bredt med den almindelige befolkning som målgruppe.

Der ydes hjælp til indkøb af hjælpemidler, hvis det i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet. Dette er også gældende for forbrugsgoder, hvis det overstiger en udgift på 500 kr.

Hvis hjælpemidlet kategoriseres som sædvanligt indbo, er der ikke mulighed for tilskud og man skal selv betale for anskaffelse.

Der ydes ikke tilskud til hjælpemidler og forbrugsgoder, der er anskaffet inden en eventuel bevilling.

KONTAKT

Hjælpemiddelafdelingen
Kontakt Svendborg Kommunes hjælpemiddelafdeling ved spørgsmål eller ansøgning
om hjælpemidler.

Tlf.: 6223 4000
Mandag –fredag 9.00 – 13.00
Torsdag tillige 14.45 – 16.45

Demenskonsulenter
Kontakt demenskonsulenterne om spørgsmål vedrørende demens.
Tlf: 6223 3975

Vil du være demensven?

Demensbyens betydning for en hverdag med værdighed, tryghed og selvbestemmelse

Svendborg Kommune, Social- og Sundhedsskolen Fyn samt University College Lillebælt har i 2017-2020 samarbejdet om et ambitiøst forskningsprojekt.

Formålet med forskningsprojektet er en bedre omsorg og pleje af borgere med demens.

Der har været fokus på, hvordan de unikke rammer i Bryghuset Svendborg Demensby kan understøtte det gode liv for borgere med demens.

Med samarbejdet er vi med til at sikre, at den ny viden omsættes i praksis. Det betyder, at vi kan skabe de bedste rammer og den bedst mulige pleje for borgere med demens – også i fremtiden.

Dette delprojekt har til formål at undersøge de fysiske og sociale rammers betydning for måltider og er­næringstilstande blandt borgere med demens bosiddende i Demensbyen.

DEMENS OG FORSKNING
DET GODE HVERDAGSLIV MED DEMENS

HVAD SIGER FORSKNINGEN OM DEN GODE HVERDAG MED DEMENS? – OG HVORDAN KAN DET BRUGES I PRAKSIS I SVENDBORG KOMMUNE?

Denne folder giver inspiration til og viden om, hvad der kan være med til at skabe en god hverdag for borgere med demens. Folderen indeholder forskningsbaseret viden leveret af en forskergruppe fra UCL. Svendborg Kommune bruger forskningen til at skabe gode rammer for borgerne i kommunen.

DEMENS OG FORSKNING

Svendborg Kommune har indgået et firårigt forskningssamarbejde med UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, samt Social- og Sundhedsskolen Fyn.

Forskergruppen og Svendborg Kommune samarbejder om at skabe gode rammer for borgere med demens– ud fra relevant forskning og viden på området. Projekter løber fra januar 2017-2021.

Denne folder sammenfatter forskningsresultaterne fra de første to år af projektet.

DE FIRE PROJEKTER ER:
1. BETYDNINGEN AF DE SUNDHEDSPROFESSIONELLES KOMPETENCER
2. FYSISK AKTIVITET OG FRILUFTSLIV
3. RELATIONER, KOMMUNIKATION OG SAMARBEJDE
4. MÅLTIDER OG ERNÆRING I FORBINDELSE MED DEMENS – START 2019

I Svendborg Kommune ønsker vi at sætte fokus på demensområdet, og vi vil gå i spidsen for at skabe et demensvenligt samfund. Byrådet afsatte i 2015 midler til at skabe en demensby.

Vi ser frem til at følge demensbyens indflydelse på demensområdet generelt i kommunen. Demens er en sygdom, som rammer flere og flere. I 2040 skønnes det, at ca. 2.000 borgere har en demens-sygdom i Svendborg Kommune. Sygdommen ændrer livssituationen for både personen, der rammes, og for de nærmeste.

Svendborg Kommune ønsker at støtte borgere og pårørende i at mestre de udfordringer, sygdommen fører med sig. Derfor er gode rammer for borgere med demens og uddannelse af medarbejdere på demensområdet, prioriteret højt.

Endvidere ønsker vi at øge forståelsen for og viden om demenssygdommen i den brede befolkning. Svendborg Kommune vil i dette tage udgangspunkt i nyeste viden og forskning på demensområdet.

FOKUS PÅ LIVSKVALITET FOR BORGERE MED DEMENS I SVENDBORG KOMMUNE

HVORDAN SKABES DEN GODE HVERDAG?
Svendborg Kommune ønsker at skabe et mere demensvenligt samfund. Siden 2017 har kommune-samarbejdet med en forskergruppe fra UCL for at inddrage forskningsbaseret viden i nogle af de tilbud, Svendborg Kommune har på demensområdet. Forskerne bidrager med både national og international viden og erfaringer, som Svendborg Kommune henter inspiration fra og lærer af.

HVAD ER GODT FOR MIG?
Svendborg Kommune ønsker at medvirke til at skabe gode muligheder for et aktivt, sundt og socialt hver- dagsliv for borgere med demens. Og med udgangs- punkt i den enkeltes behov og ønsker. En hverdag med tryghed, værdighed og selvbestemmelse – i samspil med sundhedsprofessionelle, pårørende og frivillige.

FORSKNING VISER: VIGTIGE ELEMENTER I ET GODT HVERDAGSLIV MED DEMENS

BRUG FOR ANDRE Støtte er afgørende hjemme og ude – og for at kunne fortsætte med at leve

ANDRE SOM MIG Blandt andre i samme situation kan man være sig selv– som man er.

FÆLLESSKAB Vigtigt at lave noget meningsfuldt sammen med andre for at øge livskvaliteten og undgå ensomhed og isolation.

AKTIVT UDELIV Oplevelser udenfor og i naturen er godt for krop og sjæl.

AT HAVE EN HVERDAG Aktiviteter giver glæde og genkendelighed – sundhed og en meningsfuld hverdag

HVEM VED BEDST? Borgeren, pårørende, personale og frivillige bidragersammen til det gode liv– med hvert sit perspektiv

AT VÆRE SIG SELV Fokus på personen og hverdagslivet – ikke sygdommen.

BRUG FOR ANDRE Støtte er afgørende hjemme og ude – og for at kunne fortsætte med at leve et aktivt hverdagsliv.
 

 

HVERDAGSLIV – VIGTIGT MED AKTIVITETER

LAVE NOGET, MAN HAR LYST TIL!
Forskningen viser, at der er er sammenhæng mellem meningsfulde aktiviteter, sundhed og livskvalitet. Borgere med demens skal have mulighed for at lave noget, der giver mening for den enkelte, da det giver glæde, det styrker identitetsfølelsen, giver bedre trivsel, en oplevelse af at høre til og dermed øget livskvalitet.

AKTIVITETSTILBUD

Det er vigtigt, at forskere og personale i samarbejde tilrettelægger de forskellige aktiviteter ud fra sundhedsprofessionelle og faglige overvejelser og viden. Der skal være fokus på at støtte borgerne i at deltage i aktiviteterne, som foregår i mindre grupper, hvor det er lettere at skabe gode relationer. Aktiviteterne skal være tilrettelagt med udgangspunkt i borgernes personlighed, interesser og ressourcer. At have aktiviteter i sin hverdag giver struktur og mening for borgerne, og forskellige faciliteter kan benyttes – køkken, værksted, motionsrum, have mv. Forskning viser også, at deltagelse i daglige aktiviteter styrker følelsen af at høre til og føle sig hjemme. Det er en god idé at sætte i system, hvordan personalet får indblik i borgerens livshistorie, interesser og ressourcer for at finde det rigtige tilbud til den enkelte. En nedskrevet livshistorie er et vigtigt og brugbart pejlemærke i skabelsen af den gode hverdag for den enkelte.

SAMTALE
Fortællinger fra borgernes liv. Samtaler om samfundsrelevante emner – giveranerkendelse. Den enkelte har noget at bidrage med

HVERDAG OG HØJTIDER
Lave mad, der dufter og smager godt, spise sammen, servere mad for andre, lægge vasketøj sammen, huslige sysler. Giver en følelse af at høre til og gøre gavn.

VELVÆRE
God tid og ro til at få ordnet hår, skæg eller negle i salonen giver velbehag og en følelse af værdighed.

MUSIK
Dans og sang vækker minder og giver glæde sammen med andre.

SPIL OG SAMVÆR
Brætspil, udendørsspil, bowling, slå-katten-af-tønden, gækkebreve. Det giver fællesskab og gode grin – på tværs af generationer.

UDELIV
Drivhus, plante blomster og grøntsager, mad over bål, gå- og cykelture. Frisk luft giver røde kinder og godt humør.

 

 
HVERDAGSLIV – VIGTIGT AT KOMME UDENFOR

UDENDØRSAKTIVITETER ER GODT FOR KROPPEN, HOVEDET OG HUMØRET

Fysiske, mentale og sociale aktiviteter er vigtige for borgere med demens. Forskning viser, at udendørsaktiviteter er godt for kroppen, hovedet og humøret.

• Mindsket risiko for at falde
• En naturlig træthed og dermed forbedret søvn
• Bedre balanceevne
• Bedre fysisk form, der hjælper til at den enkelte stadig kan ting selv
• Forbedret sundhed, mindre medicin- forbrug og lavere dødelighed
• En lukket have giver mulighed for en tryg færden til at undgå rastløshed
  Udenfor er sanserne i fuld gang
• Frisk luft i ansigtet, blomster, der er farverige og dufter, dyr, der kan klappes og grøntsager, der kan smages
• Hjælper evnen til at koncentrere sig, huske og orientere sig.
• Mulighed for genkendelige rutiner, opgaver og interesser
• Større selvtilfredshed
• Højere livskvalitet
• En følelse af frihed
• Fremkalder minder om tidligere gode oplevelser i det grønne
• Opgaver i en have giver fællesskab og oplevelser sammen med andre borgere eller pårørende

FORSKNING VISER: VIGTIGT AT HVERDAGEN OGSÅ FOREGÅR UDENFOR

En demenshave skal være indbydende, sanselig, let tilgængelig, inspirere til aktivitet, da initiativ ofte er en udfordring for borgere med demens. Der skal være mulighed for gåture, at udforske naturen, noget at kigge på, oplevelser – uanset årstid. Giver ro og velvære, stopper mylder af negative tanker og frustrationer. Dagslys hjælper til med at give en god døgnrytme, sundhed og giver godt humør. Et hyggeligt og frit sted, der inspirerer til gode samtaler – også med venner og familie. Det er vigtigt, at der både er mulighed for fællesskab og aktiviteter med andre. Men også steder med mulighed for privatliv. Dyr giver liv, men også ro og tryghed. At kæle med dyr giver nærvær, trøst og fortrolighed – og hjælper til at undgå ensomhed.

FORSKNING VISER: DET GODE HVERDAGSLIV SKABES GENNEM I SAMSPIL MED ANDRE

Med tiden er der kommet mere fokus på at skabe livskvalitet for borgere med demens. Det handler ikke om pleje af en person med en diagnose, men et samarbejde mellem borgeren, de sundhedsprofessionelle, frivillige og pårørende om det gode hverdagsliv med demens.

Forskningen viser, at alle parter har gode erfaringer med en tilgang, hvor borgeren er i centrum og er en medbestemmende part i det samarbejde, der har til formål at skabe en god hverdag ud fra borgerens ønsker, behov og muligheder.

Det handler om at være opmærksom på at understøtte potentialet for den gode hverdag i et liv med en demenssygdom. Se på tilværelsen med blik på nutiden – og en smule på fremtiden, selvom det kan være svært. Se det som en tur ned af en trappe - trin for trin – ikke en rutsjetur mod afgrunden. For hvert trin skal man se på, hvilke muligheder der er for at skabe det gode hverdagsliv for den enkelte med det udgangspunkt, der er lige nu.

Forskningen viser, at det er vigtigt for borgeren at blive inddraget i et ligeværdigt samarbejde med sundhedsprofessionelle og pårørende. På den måde oplever borgeren bedre muligheder for at kunne fastholde sin identitet og føle sig som et selvstændigt menneske.

FORSKNING VISER: VIGTIGT MED KOMMUNIKATION OG SAMARBEJDE, DEMENS SKABER DILEMMAER

DILEMMA - DE FORSKELLIGE PERSONER MED TILKNYTNING TIL BORGEREN HAR HVER DERES PER-SPEKTIV

Nogle pårørende mener, at ”det rigtige liv” foregår uden for kommunens demenstilbud. Og derfor er det vigtigt for den pårørende, at borgeren med demens stadig er en del af livet udenfor. Fx besøg hos tandlæge, til stranden eller familiebesøg.

I sådanne situationer kan de sundhedsprofessionelle nogle gange opleve, at borgeren efterfølgende er meget forvirret og urolig, og at borgeren måske kunne have det bedre ved at blive i vante og trygge rammer.

De sundhedsprofessionelle er generelt mest opmærksomme på borgerens ressourcer her og nu. I den nuværende situation. Mens de pårørende ofte har fokus på, hvad borgeren tidligere havde glæde ved at gøre og ser på livskvalitet ud fra det.

 
Samarbejde og relationer

DILEMMA – GODT MED TILBUD, MEN DER SKAL HJÆLP TIL AT BENYTTE DEM

Det er meget afgørende, at pårørende, frivillige eller sundhedsprofessionelle understøtter borgerne i at deltage i aktiviteter. Borgere med demens er ofte udfordret på initiativ og motivation, så støtten og hjælp fra andre spiller en vigtig rolle. Derudover kan det være svært at huske hvilke tilbud, der er, og hvor det er. Derfor betyder det meget at blive mindet om mulighederne, blive fulgt eller kørt. Hjælp til transport er en altafgørende ressource, der skal til, hvis tilbuddene skal blive en succes

DILEMMA – HVILKE OPGAVER SKAL FRIVILLIGE UDFØRE?

Frivillige spiller en stor rolle i de kommunale tilbud til borgere med demens. Frivillige hænder sørger for flere gode aktiviteter, søger fonde til projekter og står for events som fx cykelture i det fri. Generelt er de frivillige meget positive omkring deres opgaver og er glade for at hjælpe til og være en del af kommunens demenstilbud. Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at betydningen af frivillige hænder ikke må blive så stor, at hverdagen kan blive for afhængig af de frivillige og dermed sårbar. Hvornår er man frivillig, og hvor er grænsen, hvor det bliver til arbejdskraft? Grænsen er svær at finde, og det kræver god kommunikation og samarbejde blandt alle parter at få det samspil til at fungere

DILEMMA – STOR FORSKEL PÅ LIVSSITUATIONEN BLANDT BORGERE MED DEMENS

Livet forandres, når man bliver ramt af en demens-sygdom. Det er svært at leve det liv, man levede før. Det er vigtigt, at der er tilbud til borgere med demens, som hjælper dem til at leve et så gen-kendeligt liv som muligt. Alle ønsker at leve et almindeligt liv.

Flere hjemmeboende borgere med demens giver udtryk for, at de ikke ønsker at benytte kommunens boligtilbud.

De ønsker at fastholde det velkendte hverdagsliv og blive boende hjemme så længe som muligt. Nogle ser et botilbud til borgere med demens som en kunstig virkelighed – en sammenhæng, de ikke kan se sig selv være i.

Borgerne kan mærke, at sygdommen påvirker deres hverdag, men ønsker ikke at tale om hverken sygdommen eller fremtiden. Flere forsøger med individuelle strategier at holde sig i gang og på den måde forhindre sygdommen i at udvikle sig.

Nogle finder glæde ved at være hjemme og hygge sig med små huslige opgaver. Andre har et stort behov for at komme ud og lave noget i fællesskab med andre. Det giver et kammeratskab, som flere udtrykker at have stor glæde af.

Det har stor betydning at mødes med nogle, man kan genkende sig selv i, og som har nogle af de samme udfordringer. Man mødes, får hjælp og hjælper måske andre. Det, at man stadig kan bidrage, betyder meget.

I nogle kommunale aktivitetstilbud møder borgere med en let grad af demens de borgere, der har en svær grad af demens. Og det er der flere, der ikke ønsker.