Forskellig mad
Foto © www.freepik.com

Mad og spisning

Som en del af dit forløb vurderer vi ved en afklarende samtale, om du har behov for diætistvejledning. En diætist kan hjælpe dig med spørgsmål om kost, appetit og de udfordringer, der kan opstå, når du lever med en kronisk sygdom.

Få støtte til mad og måltider

I dit genoptrænings- eller rehabiliteringsforløb for KOL, hjerte-kar-sygdom, type 2-diabetes eller kræft kan du møde flere fagpersoner – blandt andet en diætist.

Ved den indledende samtale vurderer vi sammen, om du har behov for vejledning eller undervisning hos en diætist.

Når du får en kronisk sygdom, kan der opstå mange spørgsmål om mad og måltider. Du kan for eksempel tænke: “Hvilken betydning har min kost for min sygdom?"

Måske oplever du også, at det kan være svært at spise nok. Det kan skyldes, at maden smager anderledes end før, at du har mindre appetit, eller at du er for træt til at spise. I sådan nogle situationer kan en diætist hjælpe dig med at finde ud af, hvordan du får nok at spise og samtidig får det, du har brug for.

 

Kontakt Sundhedshus Svendborg