Problemer med synet?
Har du problemer med synet? Så kan Synskonsulenterne hjælpe dig. Læs mere her.
Hvis du har et synshandicap, kan du søge om synshjælpemidler og anden hjælp til at håndtere synsvanskeligheder.
For at du kan få bevilget et synshjælpemiddel, skal det i væsentlig grad afhjælpe de varige følger af dit nedsatte syn, give en væsentlig lettelse i din dagligdag eller være nødvendigt for, at du kan udøve et erhverv.
Ansøgning om synshjælpemidler og synshjælp
Svagsynsoptik
Svagsynsoptik er specielle optiske hjælpemidler, som primært er med forstørrende virkning, f.eks. lupper, lupbriller, kikkerter og kikkertbriller.
Hvem kan få hjælp?
Du kan som borger i Svendborg Kommune og Ærø Kommune få hjælp ved kommunens synskonsulenter, hvis du har et varigt nedsat syn og er over 18 år gammel.
Hjælpen gives til de borgere hvor synsstyrken er mindre end det, der svarer til 6/18 (0,3 eller ca. 30% tilbageværende syn) på bedste øje, med den bedst mulig korrektion.
Der skal foreligge oplysninger fra øjenlæge eller optiker, som ikke må være mere end et år gammel, ellers vil der være behov for nye opdaterede oplysninger. Du skal give samtykke til at vi må indhente disse oplysninger.
Hvad indeholder hjælpen?
Hjælpen kan bestå af:
- Udredning og afprøvning af synshjælpemidler som f.eks. lupper, og CCTV.
- Vejledning om optikunderstøttende hjælpemidler som f.eks. særlig belysning.
- Undervisning og vejledning i digitale hjælpemidler som f.eks. brug af IPhone, der kan kompensere for din synsnedsættelse.
- Undervisning i Mobility og ledsagerteknik.
- Undervisning og rådgivning i Almindelig Daglig Levevis (ADL) og indretning af bolig.
- Specialrådgivning til personer med synstab i forbindelse med uddannelse, erhverv og arbejdsfastholdelse.
Hvor får du hjælp?
Hjælpen kan gives i dit hjem eller i Synsrådgivningen på Svinget 14, 5700 Svendborg, efter aftale.
Det er altid en individuel og konkret vurdering med udgangspunkt i din synsnedsættelse, der er afgørende for hvor hjælpen gives.
Hvordan ansøger du?
Du kan ansøge på Svendborg Kommunes hjemmeside www.svendborg.dk eller www.borger.dk
Har du ikke mulighed for at anvende digitale løsninger, kan du henvende dig i Borgerservice i Svendborg Kommune, som kan hjælpe dig.
Der er også mulighed for at aflevere en skriftlig ansøgning til Svendborg Kommune, Hjælpemidler & Hverdagsteknologi, Svinget 14, 5700 Svendborg.
Medicinsk-optisk definerede varige øjenlidelser.
Tilskud til briller, kontaktlinser og øjenproteser.
Har du varige medicinsk-optiske øjenlidelser, kan du muligvis få støtte til briller, kontaktlinser og øjenproteser.
Hvis du mener, at du er berettiget til støtte til briller, kontaktlinser eller øjenproteser, skal du kontakte din optiker.
Din optiker kender lovgivningen på området og ved, om du kan søge om tilskud.
Optikeren udfylder og sender din ansøgning med relevante oplysninger til Svendborg Kommune, Hjælpemidler og Hverdagsteknologi, som vurderer din ansøgning jf., gældende lovgivning. Hvis du er berettiget til det ansøgte, vil du få tilsendt en bevilling. Hvis du ikke er i målgruppen, vil du få tilsendt et afslag.
Til personlige synshjælpemidler som briller, kontaktlinser og øjenproteser er der frit valg af leverandør (optiker), men Svendborg Kommune har indgået indkøbsaftale med: Optiker Finn Ravn, Gerritsgade 15, 5700 Svendborg.
Kontakt os
Klagevejledning
Som borger kan du klage over retlige forhold i sager om Specialundervisning for Voksne. Du kan klage over manglende begrundelse, partshøring eller aktindsigt, men du kan ikke klage over, om du skal have specialundervisning eller hvilket tilbud, du skal have.
Du klager direkte til Ankestyrelsen ved Klagenævnet for Specialundervisning inden for 4 uger fra modtagelsen af afgørelsen fra kommunen.
Ønsker du at klage over sagsbehandlingstid, kan du rette henvendelse til kommunalbestyrelsen.