
Prisfesten 2026
Prisfesten 2026 er Svendborg Kommunes årlige fejring af kultur-, idræts- og spejderlivet samt de mange frivillige folkeoplysende foreninger. Her hylder vi årets nominerede og de fællesskaber, der skaber liv og engagement i hele kommunen.
Fejringen af kultur, idræt og spejderlivet i Svendborg Kommune
Glæd dig til en festlig aften, når Svendborg Kommune igen hylder det stærke kultur-, idræts- og spejderliv – og de mange frivillige folkeoplysende foreninger, der gør en forskel i hverdagen.
Prisfesten 2026 samler hele foreningslivet til en fejring af årets nominerede, som har gjort sig bemærket gennem særlige præstationer, engagement og fællesskab. Aftenen byder på prisoverrækkelser, underholdning og en varm hyldest til alle dem, der skaber aktivitet og oplevelser i Svendborg.
Deltag i fejringen
Prisfesten er for alle, der ønsker at være med til at fejre de nominerede og støtte op om foreningslivet i kommunen. Uanset om du selv er aktiv, frivillig, forælder eller bare nysgerrig, er du velkommen til at deltage.
Tilmelding
De nominerede til årets priser offentliggøres senere, og i forbindelse med dette åbner vi for tilmelding til Prisfesten 2026.
Tilmeldingslink kommer her på siden, så hold gerne øje.