Kvalificeret arbejdskraft
Vi tiltrækker, fastholder og opkvalificerer arbejdskraft. Vi arbejder for, at virksomhederne får en øget social bevidsthed, og for at de unge ser mulighederne i erhvervslivet og erhvervsuddannelserne.
Vi understøtter, at arbejdskraften har de rette kvalifikationer. Vi arbejder med lærlingegaranti og målrettet opkvalificering af alle faggrupper. Vi samarbejder med offentlige og private aktører for at få flere unge til at tage en teknisk, erhvervsfaglig uddannelse.
Vi arbejder med følgende mål
Svendborg Kommune vil have Fyns bedste Virksomhedsservice, når det drejer sig om rekruttering og opkvalificering af nye medarbejdere.
Samtidig vil vi være med til at øge den sociale bevidsthed i de lokale virksomheder, da det vil være med til at øge virksomhedernes fremtidige rekrutteringsgrundlag.
Vores målsætninger er
- Svendborg Kommune vil medvirke til, at flere unge vælger en erhvervsfaglig uddannelse. Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget har fastlagt følgende mål for procentdel af unge, der vælger en erhvervsfaglig uddannelse: 25 % i 2024, 27 % i 2025 og 30 % i 2026.
- Vi vil have 10.000 virksomhedskontakter i 2023 (+49%).
Mål for 2024 og 2025 afventer. - Vi vil indhente 500 rekrutteringsordrer i 2023 (+10%) med i alt 700 stillinger. Mål for 2024 og 2025 afventer.
- Vi vil understøtte etablering af mindst 75 vikarstillinger/småjob til borgere på kanten af arbejdsmarkedet.
- Vi vil have mindst 100 løbende voksenlærlingepladser.
For at komme i mål
- Vil vi have et tæt samspil med de lokale virksomheder for derigennem at kende deres behov for arbejdskraft. Alle virksomhedskontakter skal registreres, så viden deles på tværs af organisationen, og virksomhederne oplever en professionel virksomhedskontakt. Samtidig følger vi løbende op på resultatet af alle rekrutteringsordrer.
- Via samarbejdet med Sydfyn Cares tilbydes vikarservice. Her får virksomheder mulighed for at rekruttere medarbejdere og borgere på kanten af arbejdsmarkedet i alt fra få til flere timer om ugen, men samtidig slipper de for det administrative bøvl ved en ansættelse. Det giver flere borgere en mulighed for at få en tilknytning til arbejdsmarkedet og opleve en økonomisk gevinst, der på sigt kan give mod på flere arbejdstimer.
- Vi vil i løbet af 2023 arbejde for at indføre en social ansvarlighedspris, der uddeles til en lokal virksomhed, der udviser særlig social ansvarlighed i løbet af året.
- For at sikre at virksomhederne får den kvalificerede arbejdskraft, de har behov for, gennemfører vi minimum fem opkvalificeringsprojekter, der tilrettelægges i samarbejde med lokale virksomheder, der er med til at definere opkvalificeringsindsatsen. Projekterne skal sikre, at ledige efteruddannes, herunder ansættes i voksenlære.
- Vi arbejder målrettet med en række aktiviteter, der bygger bro mellem folkeskolen og erhvervsuddannelserne og øger unges kendskab til erhvervsfaglige uddannelser.
- Der arbejdes fx med udskolingslinjer, jobuger, praksisfaglige valgfag, ”virksomheder adopterer skoleklasser”, med formidling af praktikpladser og fritidsjobs samt det tværgående projekt INNO: UNG // Erhvervsudsyn støttet af Novo Nordisk Fonden.
Sådan følger vi op på vores mål
- Vi følger årligt de unges uddannelsesvalg i marts måned ved hjælp af ”Fælles tilmelding til ungdomsuddannelserne”. Status fremlægges for Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget én gang årligt.
- Antallet af virksomhedskontakter registreres i kommunens egne fagsystemer.
- Målingerne på jobordrer, stillinger og voksenlærlinge vil blive fulgt via den landsdækkende dataportal, der drives af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), så vi kan sammenligne med øvrige kommuner.
- og e.
Antallet af vikarstillinger/småjobs følges i egne målinger. Opfølgning på målsætninger vil indgå i Borger- og Arbejdsmarkedsudvalgets mål- og indsatsplan, der løbende fremlægges til udvalgets orientering.