Under opbygning

Denne hjemmeside er under opbygning, så bær venligst over med os, hvis der er et par huller. 

Brug gerne feedback-funktionen 'Hjalp denne side dig?' nederst på de sider, hvor du synes vi gør det godt eller mangler noget.

Tak for din forståelse.

Etablering, ændring eller udvidelse af husdyrbrug

Enhver etablering, udvidelse eller ændring på et landbrug med et erhvervsmæssigt dyrehold skal anmeldes til kommunen, som tager stilling til, om det kræver miljøgodkendelse.

Erhvervsmæssigt husdyrhold

Hvis du ønsker at etablere, ændre eller udvide et erhvervsmæssigt husdyrhold i Svendborg skal du anmelde det eller ansøge om det hos os. 

Et erhvervsmæssigt dyrehold består af et dyrehold, der er større end:

  • 30 høns eller anden type fjerkræ
  • 4 voksne hunde med hvalpe (op til 18 uger)
  • 2 køer med kalve (op til 6 måneder) eller 4 andre stykker kvæg 
  • 4 heste med føl (op til 12 måneder)
  • 2 søer med smågrise (op til 40 kg) eller 15 slagtesvin
  • 10 får med lam (op til 12 måneder) eller 10 geder med kid (op til 12 måneder)
  • En sammensætning af ovenstående dyretyper, der forholdsmæssigt udgør mere end 100%
  • Andre dyretyper end nævnt, der har et samlet produktionsareal på 25 m2 eller mere

Hvorvidt du kan nøjes med at anmelde eller skal søge om tilladelse eller godkendelse, afhænger af, hvor stort et produktionsareal der er tale om. Som tommelfingerregel gælder:

  • Mindre erhvervsmæssige husdyrhold med under 100 m2 produktionsareal skal anmeldes til kommunen.
  • Mellemstore husdyrbrug med over 100 m2 produktionsareal skal have en §16 b-miljøtilladelse.
  • Store husdyrbrug og IE-husdyrbrug skal have en §16 a-miljøgodkendelse.

 

Anmeldelse, tilladelse eller godkendelse?

Brugerbetaling

Den, der er ansvarlig for husdyrbrug m.v., og den, der ansøger om godkendelse af eller tilladelse af husdyrbrug m.v., bliver opkrævet brugerbetaling i forbindelse med tilsyn og udarbejdelse af tilladelser og godkendelser, jf. brugerbetalingsbekendtgørelsen. 

Timetaksten på brugerbetaling for godkendelse og tilsyn reguleres årligt og fastsættes af Miljøstyrelsen.

For godkendelsesarbejde omfattet af §16 i lov om miljøgodkendelser m.v. af husdyrbrug opkræves kun 80 pct. af det samlede beløb.

For tilladelser efter §16b, hvor den årlige ammoniakemission er under 750 kg NH3-N pr. år, opkræves ikke brugerbetaling.

For miljøtilsyn opkræves fuld takst.

Brugerbetaling opkræves i slutningen af hvert år, for godkendelses- og tilsynsarbejde udført i perioden fra 1. november året før til 31. oktober i indeværende år. Derfor kan brugerbetaling blive delt på to opkrævninger, hvis godkendelses- eller tilsynsarbejdet falder sidst på året.