Under opbygning

Denne hjemmeside er under opbygning, så bær venligst over med os, hvis der er et par huller. 

Brug gerne feedback-funktionen 'Hjalp denne side dig?' nederst på de sider, hvor du synes vi gør det godt eller mangler noget.

Tak for din forståelse.

Miljøtilsyn på husdyrbrug

Svendborg Kommune er tilsynsmyndighed på alle ejendomme i kommunen med et erhvervsmæssigt dyrehold samt ejendomme der opbevare husdyrgødning tilsvarende et erhvervsmæssigt husdyrhold.

Er dit husdyrhold anmeldt til kommunen, indgår din ejendom i en tilsynsplan, der inkluderer basistilsyn og prioriterede tilsyn, samt kampagnetilsyn. Derudover tager kommunen også på tilsyn i forbindelse med klager, uheld og øvrige borgerhenvendelser.

Ved tilsyn skal kommunen sikre, at husdyrbruget ikke giver anledning til uønskede effekter på miljø og sundhed eller risiko herfor. Det gøres blandt andet ved at kontrollere, at husdyrbruget:

  • Har de fornødne tilladelser og godkendelser.
  • Overholder gældende lovgivning, lokale forskrifter og regulativer.
  • Overholder vilkår fastsat i tilladelser og godkendelser​​​​​​.

Læs om de forskellige typer tilsyn

Offentliggørelse i Digital MiljøAdministration i Miljøstyrelsen

For alle husdyrbrug, Svendborg Kommune er godkendelsesmyndighed og tilsynsmyndighed for, skal følgende oplysninger afgives til Miljøstyrelsen, efter meddelelse af miljøgodkendelse, miljøtilladelse og udført tilsyn:

  • Angivelse af myndighed
  • Navn, adresse, CVR-nummer, eventuelt P-nummer og CHR-nummer
  • Type af husdyrbrug, samt efter hvilken bestemmelser husdyrgodkendelsen eller tilladelsen er meddelt.
  • Dato for afgørelsen.
  • Kopi af afgørelsen.
  • Tilsynstype (administrativt eller fysisk)
  • Tilsynskategori (basis, prioriteret, kampagnetilsyn, §9-tilsyn eller øvrige tilsyn
  • Antallet af markstakke på det enkelte husdyrbrug
  • Antallet af håndhævelser m.m.
  • Se mere på Digital MiljøAdministration på Miljøstyrelsens hjemmeside: https://dma.mst.dk/ 

Brugerbetaling

Den, der er ansvarlig for husdyrbrug m.v., og den, der ansøger om godkendelse af eller tilladelse af husdyrbrug m.v., bliver opkrævet brugerbetaling i forbindelse med tilsyn og udarbejdelse af tilladelser og godkendelser, jf. brugerbetalingsbekendtgørelsen. 

Timetaksten på brugerbetaling for godkendelse og tilsyn reguleres årligt og fastsættes af Miljøstyrelsen.

For godkendelsesarbejde omfattet af §16 i lov om miljøgodkendelser m.v. af husdyrbrug opkræves der kun 80 pct. af det samlede beløb.

For miljøtilsyn opkræves der fuld takst.

Brugerbetaling opkræves i slutningen af hvert år, for godkendelses- og tilsynsarbejde udført i perioden fra 1. november året før til 31. oktober i indeværende år. Derfor kan brugerbetaling blive delt på to opkrævninger, hvis godkendelses- eller tilsynsarbejdet falder sidst på året.