Opbevaring og udbringning af husdyrgødning

Hvert år skal landmændene bringe husdyrgødning ud på markerne, hvilket kan være til gene for mange.

Generelt må husdyrgødning ikke udbringes på en måde og på sådanne arealer, at der er fare for, at gødningen strømmer til søer eller vandløb, herunder dræn, ved tøbrud eller regnskyl.

Herunder kan du læse mere om reglerne for udbringning af fast og flydende husdyrgødning.

Udbringning af fast husdyrgødning (møg)

Udbringning af fast husdyrgødning må ikke give anledning til unødige gener.

• Fast husdyrgødning må ikke udbringes på lørdage og søn- og helligdage, på marker, der ligger tættere end 200 meter fra byzone og sommerhusområder.
• Fast husdyrgødning, der udbringes på ubevoksede arealer, skal nedbringes hurtigst muligt og inden 6 timer.
• Der må spredes fast gødning fra og med 1. februar til og med 15. november.

Udbringning af flydende husdyrgødning (gylle)

• Flydende husdyrgødning skal udbringes ved slangeudlægning, nedfældning eller lignende.
• På sort jord og græsmarker må udbringning kun ske ved nedfældning.
• Nedfældning kan erstattes af udbringningsteknik, der er godkendt af Miljøstyrelsen til at have samme effekt som nedfældning. Det er eksempelvis tilsætning af fosforsyre.
• Som udgangspunkt må der ikke udbringes flydende husdyrgødning fra høst og indtil 1. februar, men der er mange undtagelser.
  • Fra høst og indtil 1. oktober må der udbringes flydende husdyrgødning på etablerede overvintrene fodergræsarealer og på arealer, der skal anvendes til vinterraps den kommende vinter.
  • Fra høst og indtil 15. oktober må der udbringes flydende husdyrgødning på frøgræsmarker, hvor der er indgået kontrakt med et frøavlsfirma om levering af frø i den kommende sæson.

Oplagring af fast husdyrgødning mv. skal overholde kravene i husdyrgødningsbekendtgørelsen, blandt andet for at sikre at grundvand og overfladevand ikke forurenes.

Fast husdyrgødning skal som udgangspunkt altid overdækkes med et tætsluttende og vandtæt materiale straks efter udlægning.

Fast husdyrgødning skal opbevares på en af følgende måder:

1. På møddingsplads, der er indrettet med:
   • Fast bund med afløb fra laveste punkt til møddingssaftbeholder etc.
   • Sidebegrænsninger, enten i form af en mindst 1 meter høj mur eller 2 meter randbelægning.
   • Foranstaltninger der sikre at overfladevand ikke kan løbe ind på møddingsarealet.
2. I lukket container, der er placeret på befæstet areal med afløb til en møddingssaftbeholder eller lignende.
3. I gyllebeholder, læs mere under ’Opbevaring af flydende husdyrgødning’.

Fælles for alle opbevaringsmetoder er, at de skal være udført af bestandige materialer, som er uigennemtrængelig for fugt, og således, at de kan modstå påvirkningerne fra køretøjer og redskaber ved fyldning og tømning og den oplagrede gødning.

Markmødding

Det er som udgangspunkt ikke tilladt at opbevare husdyrgødning i markmøddinger.

Kommunen kan dog give dispensation til markmødding. Dispensationen kan kun opnås af landbrugsejendomme beliggende i en landsby, hvor ansøger kan redegøre for, at det ikke er muligt at etablere anden miljømæssig tilfredsstillende gødningsopbevaring i tilknytning til ejendommen.

Markstak

Når husdyrgødningen er kompostlignende, må det placeres i en markstak. Det kræver at gødningen har en tørstofprocent på minimum 30. Som tommelfingerregel betyder det, at heste- og kvægmøg skal have ligget i stalden eller på møddingspladsen i minimum 3 måneder.

En markstak må højst være placeret samme sted i 12 måneder ad gangen, og må ikke placeres samme sted, før der er forløbet 5 år. Der er krav om, at der hvert år laves optegnelser over periode og placering af markstakke, for eksempel ved angivelse på et kort.

Alle beholdere der benyttes til opbevaring af flydende husdyrgødning og afgasset biomasse skal overholde kravene omkring overdækning, logbøger, alarm og beholderkontrol mv.

Overdækning: Gyllebeholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse skal være forsynet med fast eller tæt overdækning, i form af enten flydedug, telt, betonlåg eller naturligt flydelag af halm, letklinker, eller leganødder m.v..

Logbog: For beholdere uden fast overdækning skal der føres logbog (se bilag nedenfor) over flydelagets tilstand og tiltag til (re-)etablering af tæt overdækning.

Alarm: Er beholderen beliggende i et risikoområde, eller mindre end 100 m fra et vandløb eller en sø over 100 m², skal den som udgangspunkt være udstyret med en beholderalarm.

Terrænændring: Er beholderen beliggende i et risikoområde, men mere end 100 m fra åbne vandløb eller søer over 100 m², skal der etableres en terrænændring, der kan tilbageholde mindst 25 m³ flydende husdyrgødning.

Beholderbarriere: Er beholderen beliggende i et risikoområde og nærmere end 100 m fra åbne vandløb eller søer over 100m², skal der etableres en beholderbarriere, i form af en vold af jord eller af samme materiale som beholderen, som skal kunne tilbageholde den del af beholderens indhold, der er beliggende over terræn. Afstanden mellem beholderen og barrierens fod må højest være 20 m og barrieren må ikke placeres nærmere end 30 m til naboskel.

Beholderkontrol skal sikre, at gyllebeholderen er velholdt og lever op til de gældende krav om styrke og tæthed. Herved sikres det, at beholderen kan modstå påvirkningen fra omrøring, overdækning og tømning, samt risikoen for sivende eller akut forurening med flydende husdyrgødning minimeres.

• Gyllebeholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning og ensilagesaft, med en kapacitet over 100 m³, skal have beholderkontrol mindst hvert 10. år.
• Er beholderen beliggende mindre end 100 m fra et vandløb eller en sø over 100 m2, skal den kontrolleres mindst hvert 5. år.

Vær opmærksom på, at det er dit ansvar - som bruger, at anmode om beholderkontrol senest 6 måneder før udløbet af den 5- eller 10-årige periode, fra seneste beholderkontrol.

Kontrollen skal ske af en autoriseret beholderkontrollant. Anmodning om kontrol sker ved at sende en udfyldt "Blanket til anmodning om beholderkontrol" (se bilag nedenfor) til en autoriseret kontrollant.

Under "Læs også" finder du et link til beholderkontrolordningens hjemmeside, hvor der er en liste over autoriserede beholderkontrollanter.

Benyttes gyllebeholderen ikke længere, kan den tages ud af drift, hvorved kravet om beholderkontrol bortfalder.

For at tage beholderen ud af drift skal du udfylde den elektroniske blanket "Erklæring om, at beholder tages ud af drift", som du finder link til nederst på siden. Husk at vedlægge kort over beholderens placering.

Vær opmærksom på, at der er krav om, at gyllebeholderen tømmes og rengøres, når den tages ud af drift.

Gyllebeholderen kan tages i brug igen, efter den har gennemgået en beholderkontrol uden anmærkninger, hvilket kommunen automatisk får besked om.

Hvis du ønsker at nedrive din beholder, kræver det ikke en nedrivningstilladelse fra kommunen. Du skal blot meddele os, at beholderen er nedrevet, f.eks. ved at indsende blanket om, at beholderen tages ud af drift, med et notat om, at beholderen er nedrevet.

Benyt selvbetjeningen øverst på siden.

Spildevandsslam og andre typer af affaldsprodukter indeholder organisk materiale og næringsstoffer, der anvendes som gødning. Anvendelsen er underlagt en række restriktioner, fordi affaldsprodukterne kan indeholde tungmetaller, miljøfremmede stoffer og smittekim. Det skal indgå i gødningsplanlægningen og gødningsregnskabet.

Hvis du vil anvende spildevandsslam og lignende affaldsprodukter til jordforbedring, skal det anmeldes til kommunen.