Under opbygning

Denne hjemmeside er under opbygning, så bær venligst over med os, hvis der er et par huller. 

Brug gerne feedback-funktionen 'Hjalp denne side dig?' nederst på de sider, hvor du synes vi gør det godt eller mangler noget.

Tak for din forståelse.

Kulturløfte version 2.0

Fantastiske Fornemmelser Præsentation af de 6 nye Kulturspor

Forord

Kultur- og Fritidsudvalget præsenterer her den retning, vi ønsker for kulturen i Svendborg.

Udvalget har siden januar 2018 været sat i spidsen for kommunens involvering i kulturlivet og har brugt god tid på at skabe os et overblik over kulturlivet og de politiske strategier, der tidligere er lagt for kulturområdet. Spørgsmålet for os har været, om vi skulle arbejde hen mod en ny kulturpolitik/strategi eller bygge videre på det allerede eksisterende.

Vi nåede frem til, at de 3 temaer og det kulturelle værdigrundlag og strategipunkter, der i 2013 blev vedtaget i Kulturløftet ”Fantastiske Fornemmelser” er så rummelige, at de stadig vil kunne danne grundlag for et mangfoldigt og berigende kulturliv i Svendborg Kommune og være med til at underbygge kommunens vision om, at borgerne i Svendborg kan leve det gode liv med et rigt kulturliv og en enestående natur.

Det vi så - og også oplevede i vores dialog med kulturlivet var behovet for, at der sættes politisk retning på, hvad kommunen vil indenfor de enkelte kulturområder. Det vil vi også rigtig gerne, men fundamentet for dette skal – efter vores opfattelse – være de muligheder, som kulturlivet selv ser og ønsker at være en del af.

Vi etablerede derfor i foråret 2019 6 arbejdsgrupper, der hver repræsenterede et kulturområde og bestod af en blanding af fagfolk og kulturinteresserede, som fik til opgave at drømme for Svendborgs kulturliv. Det kom der 20 fantastiske strategiplaner ud af, som arbejdsgrupperne i et samspil med os politikere gennemarbejdede til 6 kulturspor.

De nu vedtagne 6 Kulturspor er således udvalgets og kulturlivets bud på, hvordan kulturlivet ind i det nye årti kan være med til at udfolde kommunens kulturelle værdigrundlag og strategipunkter i konkrete handlinger. Kultursporene vil være udvalgets pejlemærker ved tildeling af støtte, ligesom det allerede er tilfældet med Kulturløftets temaer, værdigrundlag og strategipunkter.

Det har været og er en glæde at opleve den store interesse for kulturområdet og de mange konstruktive forslag, der er fremkommet. Det vil jeg gerne på vegne af Kultur- og Fritidsudvalget takke for. Et mangfoldigt og berigende kulturliv i Svendborg Kommune forudsætter borgernes deltagelse.


Lars Erik Hornemann
Formand for Kultur- og Fritidsudvalget Januar 2020

DE 6 KULTURSPOR

  • Svendborg er Danmarks største Kulturhus
  • Teaterhus Svendborg
  • Kulturens Svendborgprojekt
  • Svendborg og Kulturkommunikationen 
  • Svendborg Artlab & Svendborg Kulturklynge
  • Demokratisering af Kulturarven 

Kulturløfte- Fantastiske Fornemmelser 1.0

TEMAER

FÆLLESSKABER

KUNST OG KULTUR MELLEM BYGNINGER

BØRN OG UNGES BIDRAG TIL KULTUREN 

DET KULTURELLE VÆRDIGRUNDLAG

- Kultur giver den enkelte oplevelser, udfordringer og mulighed for at udvikle sig som menneske og samfundsdeltager

- Alle skal havde adgang til og mulighed for at deltage aktivt i kulturelle fællesskaber

- Kulturel mangfoldighed er en styrke

- Kunstneriske og kulturelle fællesskaber har brug for rammer til kulturel udfoldelse, både udendørs og indendørs

- Kunst og kultur skal bringes i samspil med landskaberne samt byens rum og pladser

- Kunst og kultur skal tænkes ind i den fremtidige kommunale planlægning

- Der skal være plads til kunstneriske eksperimenter, kreative udfoldelser, events og uformelle kulturmøder

- Kulturarven skal bevares og formidles i samspil med nutidens udfordringer

- Kunst og kultur skaber nogle afgørende forudsætninger for børn og unges evner og muligheder for at begribe verden

- Børn og unge skal være er en aktiv og synlig del af det fælles kulturliv

- Børn og unge er væsentlige bidragydere, fordi de er fremtidens kulturskabere og kulturbærere

STRATEGIPUNKTER

- Den enkeltes mulighed for at have en rolle, et ansvar og en plads i kulturlivet

- Talenters mulighed for plads og rum til at bidrage til fællesskabet

- Muligheder for mødesteder

- Fælles kulturoplevelser

- Udvikling og formidling af kunst og kulturoplevelser i naturen, i lokalområder og på torve og pladser

- Kunstneriske eksperimenter, overraskende begivenheder og events i byen og lokalområderne

- Plads til, at børn og unges kunst og kultur farver og præger kommunen

- Fokus på den kulturelle fødekæde og talenter

- Dialog

KULTURSPOR 1 // Svendborg er Danmarks største kulturhus

BESKRIVELSE

Kulturinstitutionerne og byernes rum og pladser gør samlet set Svendborg kommune til Danmarks
største kulturhus. Projektet skal se på, om der er uudnyttede fysiske potentialer, der kan anvendes
mere musisk og kreativt til f.eks. kulturelle fællesskaber, netværk og arrangementer som eksempelvis:

  • Kulturklubben. Et projekt hvor musik, mad og meninger kommer rundt i hele kommunen,
    fx i forsamlingshuse.
  • Kunstneriske Events. Udvikle Billedkunstens dag og en Kunststafet uge.
  • Årlig Litteratur Festival. Et projekt med afsæt i de gode historier og lokal identitet.
  • Litteratur i byens rum. Udvikle et litterært årshjul med aktiviteter som Little Liberaries,
    Litteraturruter, Højtlæsning m.m.
  • Årlige Svendborg Kulturdage. Et projekt a la Kulturmødet på Mors.
    Et udstillingsvindue, der også involvere lokalområderne.

Projektet skal også se på, om der eksempelvis kan rummes et billedkunsthus for børn og unge, og om Johannes Jørgensens Hus kan blive et levende litteraturhus midt i byen. Er der muligheder i Anne Hvides Gård og Brecht Hus, som endnu ikke er set samt andre muligheder i byens rum. Og hvordan levendegøres, udnyttes og sammenbindes aksen mellem havn, midtby og kulturinstitutionerne i Svinget - bibliotek, musikskole og museum.

HANDLEPLAN

AKTIVITET - Hvad skal der ske

Der skal skabes rum og muligheder for nye events og kulturaktiviteter på nye steder med særligt fokus
på Johannes Jørgensens Hus, Anne Hvides Gård og Brechts Hus. Endvidere fokus på, hvordan aksen
mellem kulturinstitutionerne i Svinget (bibliotek, musikskole og museum) levendegøres, udnyttes og
sammenbindes med midtby og havn.

HANDLING - Hvordan skal det ske
Fase 1
En kortlægning af faciliteter i kulturinstitutioner, kulturhuse, bygninger, byrum og pladser. Kortlægningen skal bruges til at synliggøre, hvilke faciliteter der findes til kultur, og om der er uudnyttede faciliteter, ligesom økonomien heri skal beskrives.

Fase 2
I et samarbejde med kulturinstitutioner og kulturaktører afsøges muligheder for igangsætning af nye
kulturprojekter og sammenbinding mellem midtby og havn.

EFFEKTER

  • Åbner op for og understøtter nye og eksisterende kulturfællesskaber 
  • Stimulerer vækstlaget
  • Styrker netværk 
  • Bidrager til den kulturelle fødekæde 
  • Giver steder og bygninger nyt liv 

STRATEGISKE MÅL

Positionerer Svendborg som kulturby med hele byen som kulisse

Understøtter bosætningsstrategien og turismestrategien

KULTURSPOR 2 // Teaterhus Svendborg

BESKRIVELSE 

Der skal etableres et oplevelses- og uddannelseshus på Frederiksø. Et nationalt nyskabende teaterhus
og sydfynsk kulturelt kraftcenter for alle borgere og besøgende – fra tidlig morgen til sen aften.

Projektet pejler ind i den oprindelige målsætning i feasibilitystudiet Kulturkajen: ”At etablere et teater- og kulturmiljø på Frederiksø, som kan blive et kulturelt fyrtårn og en drivkraft for havnen til glæde for hele byen”. I feasibilitystudiet beskrives teatret som den kulturelle drivkraft på Kulturkajen. I egnsteateraftalen mellem Svendborg Kommune og BaggårdTeatret har parterne forpligtet sig på at arbejde for en bynær placering af teatret.

Oplevelses- og uddannelseshuset er tænkt som en nytænkende form for teaterbygning, hvor teatret
demokratiserer sine processer og i langt højere grad åbner sig op og er mere levende end det er i de
klassiske teaterbygninger. Huset vil rumme teater, uddannelse, kunstnerisk experimentarium og oplevelsesfoyer samt café og uderum. Det vil være et teaterhus, der kan favne det brede teaterliv -
også vækstlaget. Et sted som også de unge søger mod med deres scenekunst, et sted for såvel det professionelle som det utæmmede, og hvor der kan leges med scenekunsten.

HANDLEPLAN

AKTIVITET

Der skal etableres et oplevelses- og uddannelseshus på Frederiksø – en nytænkende form for teaterbygning, der skal rumme teater, uddannelse, kunstnerisk experimentarium og oplevelsesfoyer samt café og uderum. Et teaterhus, der kan favne det brede teaterliv og vækstlaget.

HANDLING - Hvordan skal det ske

Fase 1
Politisk beslutning om placering af et teater på Frederiksø i overensstemmelse med feasibilitystudiets
målsætning om at etablere et teater- og kulturmiljø på Frederiksø som et kulturelt fyrtårn og drivkraft for havnen til glæde for hele byen.

Fase 2
BaggårdTeatret igangsætter et projekteringsforløb i samarbejde med relevante samarbejdspartnere
herunder kommune, Skolerne i Oure og kommunes scenekunstaktører. Der udformes et decideret
prospekt til opstart af fundraisingproces. Prospektet forventes udformet indenfor 5-10 måneder.

Fase 3
Fondssøgning, der forventes at tage fra 1-2 år.

Fase 4
Realiseringsfase og byggeproces, der formodes at tage i omegnen af 2 år.

 

EFFEKTER

  • Styrker BaggårdTeatrets arbejde med at sikre, at alle - fra barnsben og op – møder det professionelle, engagerende og lokalt producerende teater
  • Styrker BaggårdTeatrets ungestrategi herunder Svendborg Scenekunstakademi, der er et samarbejde med Skolerne i Oure, om at forbedre muligheden for unges kreative  uddannelsesmuligheder på Sydfyn
  • Skaber produktionsfaciliteter for scenekunsten
  • Skaber fællesskab for kommunens projekt- og foreningsteatre
  • Skaber mulighed for internationale ”artists in residence”
  • Skaber undervisnings- og uddannelseslokaler for et talentmiljø

 

STRATEGISKE MÅL

Positionere Svendborg som en af landets mest interessante teater- og uddannelsesbyer og giver løft i et byudviklingsperspektiv

Understøtter bosætningsstrategien, turismestrategien og strategien for Frederiksøs udvikling

Skaber rammer for kvaliteten i scenekunsten

Skaber rammer for talentudvikling

KULTURSPOR 3 // Kulturens Svendborgprojekt

BESKRIVELSE

Kunst og kultur danner, uddanner og giver udsyn og identitet. Kulturens Svendborgprojekt er et dannelsesprojekt med en ambition om mere kunst og kultur i dagtilbud og skoler med henblik på at styrke børn og unges kulturelle dannelse i deres dagligdag. Projektet er inspireret af “Den kulturelle rygsæk” i Faaborg-Midtfyn Kommune, men lægger vægt på at styrke de musiske og kreative fag i hele målgruppen gennem mangfoldige læringsmiljøer.

Med Kulturens Svendborgprojekt skal der udvikles et koncept for et koordineret, formaliseret og bredt
samarbejde mellem dagtilbud, skoler og kulturaktører som fx teatre, museer, musikskole, bibliotek,
billedkunstområdet m.fl.

Kulturens Svendborgprojekt vil gennem samarbejde og koordinering forankre børn og unges kulturelle dannelse i dagtilbud og skoler. På den korte bane kan der iværksættes pilotprojekter, mindre events, kulturpakker og temadage. Det kan være i form af kommunale skriveklasser, udvikling af børnekunstudstillingen, litteraturfestival, fokus på den eksisterende skole- og førskoleteaterordning m.fl.

HANDLEPLAN

AKTIVITET - Hvad skal der ske

Med Kulturens Svendborgprojekt skal der udvikles et koncept for et koordineret, formaliseret og
bredt samarbejde mellem dagtilbud, skoler og kulturaktører som teatre, museer, musikskole, bibliotek, billedkunstområdet m.fl.

HANDLING - Hvordan skal det ske

Fase 1
Kortlægning af det eksisterende udbud af kulturtilbud og samarbejder i Den åbne skole, dagtilbud
og i fritidsregi i et samarbejde med Børnekulturelt Netværk, kulturinstitutioner og foreninger.

Fase 2
Beskrivelse af potentialer i Minikulturel rygsæk, Svendborgprojektet og samarbejdsprojekter med
Kulturregion Fyn i relation til intentionerne i Kulturens Svendborgprojekt.

Fase 3
Udvikling af et koncept for Kulturens Svendborgprojekt og pilotprojekt(er) i et samarbejde med
Skoleafdelingen, Dagtilbud, Børnekulturelt Netværk, Musikskolen, Biblioteket, Ungdomsskolen,
uddannelsesinstitutioner, lærerambassadører, kulturinstitutioner, Svendborg Scenekunstakademi,
kunstnere og kulturaktører.

Fase 4
Afdækning af ressourcer og økonomi i forhold til at integrere flere kunst/kulturtilbud i Den åbne skole.

EFFEKTER

  • Styrker kulturel dannelse gennem de musiske og kreative fag i skole og dagtilbud
  • Styrker børns kognitive og læringsmæssige kompetencer, der antages at have en positiv virkning på deres evne til at fokusere på specifikke opgaver, tænke kreativt i tilgangen til nye  indlæringsprocesser og generelt styrke børnenes omstillingsparathed, såvel fagligt som personligt
  • Stimulerer vækstlaget og indsatsen for at skabe fremtidens kulturskabere og -brugere

STRATEGISKE MÅL

Hele Danmark kender Svendborg for sit kulturliv.
Kulturens Svendborgprojekt styrker og udvider den kreative klasse til også at omfatte børn og unge, er ikke nødvendigvis har ressourcer på dette område med i bagagen

Skaber høj kulturel kapital, og styrker kulturens vækstlag og talentudvikling

En vigtig del af bosætningsstrategien

Teater VITO

KULTURSPOR 4 // Svendborg og kulturkommunikation

BESKRIVELSE

Kunst og kultur skal være tilgængelig for kommunes borgere og gæster. Især de unge efterlyser
en større synlighed af kunst- og kulturtilbuddene. Der er derfor behov for at øge synligheden og
bevidstheden ved at styrke kommunikationen omkring den kultur, der findes i Svendborg kommune.

Projektet vil undersøge og kortlægge, hvad der skal til for at skabe større synlighed, overblik og en
mere samlende strategi for kulturkommunikationen.

Hvordan sikres en let tilgængelige kommunikations-platform, hvor alle tilbud, aktiviteter og igangværende projekter inden for kultur formidles? Kan den eksisterende kulturkommunikation nytænkes?

I forhold til de unge skal det undersøges, hvordan de kulturelle netværk også bliver inkluderende
over for unge, og hvordan der på de fysiske mødesteder sikres en nem, tilgængelig information
- herunder skoler og uddannelsesinstitutioners rolle ift. kulturformidling.

HANDLEPLAN

AKTIVITET - Hvad skal der ske

Fase 1
Kortlægning af kulturkommunikationen og ressourcer hos kulturinstitutionerne, kommune og ulturelt Samråd. Dette skal ske i et samarbejde med kommunikationsaktører fra kommunens kulturinstitutioner og Svendborg Event.

Fase 2
Der udarbejdes en strategi for kulturkommunikationen i Svendborg Kommune i samarbejde med
kommunikationsaktører fra kommunens kulturinstitutioner, Svendborg Event, Kulturelt Samråd og ungerepræsentanter.

EFFEKTER

  • Skaber øget fokus på kommunikationen af kulturtilbud- og aktiviteter – også til de ikke vanlige kulturbrugere
  • Skaber synlighed og netværk på tværs af aktører og kulturinstitutioner
  • Styrker Svendborgs kulturbrand
  • Flere får lyst til at engagere sig i kulturprojekter og i højere grad benytte sig af Svendborgs kunst- og kulturtilbud

STRATEGISKE MÅL

En øget synlighed er med til at skabe stolthed over at bo i et område med spændende kunst og kultur

En stærk og samlende kulturkommunikation understøtter lokalområderne og
Svendborgs kulturelle brand:
En hyggelig by med et aktivt og spændende kulturliv, der fastholder bosætningen
og tiltrækker både virksomheder og turister

KULTURSPOR 5 // Svendborg ArtLab og Svendborg Kulturklynge

Kultur er fællesskaber, og en af Svendborg kommunes styrker er, at vi skaber kulturen sammen og på
tværs af kulturområder. Denne position skal styrkes yderligere gennem et mere formaliseret samarbejde omkring kulturelt iværksætteri. Samtidig skal Svendborg udnytte sin position som et kulturmekka, der tiltrækker musikere/kunstnere fra hele landet, som gerne vil bidrage til områdets kreative fællesskaber. Det kan ske gennem projektet Svendborg ArtLab.

Svendborg ArtLab – fremtidsfabrikken for kunst og kultur – er et kunstnerisk bredt funderet mødested og en rugekasse for områdets mange herboende musikere, forfattere og billedkunstnere. Svendborg ArtLab understøttes af ’Akademiet for musisk skabende kunst’ - en ny uddannelse i samarbejde med fx Svendborg Gymnasium, der tilbyder et 3 årigt forløb med fokus på den skabende musiker/kunstner.
Det skal tillige undersøges, hvordan man gennem et klyngesamarbejde bedst øger sammenhængskraften mellem alt det der sker i Svendborg og i lokalområderne, og hvordan man bedst målretter samarbejdet mellem kommune, kulturlivet og erhvervslivet. Det kan konkret ske ved at have fokus på, at understøtte:

  • En revitalisering af de kulturelle råd
  • Kulturens samarbejde med erhvervslivet
  • Udvikling af en værktøjskasse til kulturaktører
  • Arbejdet med at skabe øget økonomi til kulturområdet
  • Nytænkning af kommunal støtte og kriterier for tildeling

HANDLEPLAN Svendborg ArtLab

Der skal etableres en fremtidsfabrik for kunst og kultur – et kunstnerisk bredt funderet mødested og rugekasse for områdets mange herboende musikere, forfattere og billedkunstnere samt styrke samarbejdet om kulturelt iværksætteri.

Fase 1
En kortlægning af eksisterende faciliteter og mødesteder for udøvende kunstnere og talenter i overensstemmelse med kortlægningen af kulturens rum og bygninger jfr. kulturspor 1.

Fase 2

Nedsættelse af en styregruppe med repræsentanter fra aktuelle institutioner jfr. kortlægningen i fase 1. Styregruppen skal beskrive modeller for et Svendborg ArtLab.

HANDLEPLAN Svendborg Kulturklynge

Sammenhængskraften mellem det, der sker i Svendborg og lokalområderne på tværs af kulturliv,
idrætsliv, erhvervsliv skal styrkes gennem et klyngesamarbejde.

Fase 1
Kulturinstitutioner, de kulturelle råd, idrætsaktører, erhvervsområdet og uddannelsesinstitutioner skal
involveres i opgaven med at beskrive modeller for et klyngesamarbejde, herunder en revitalisering af
de kulturelle råd.

Fase 2
Serviceeftersyn af kriterier for tilskud fra De frie kulturmidler.

EFFEKTER

  • Synliggør og brander Svendborg som Fyns musisk kreative skabende hovedstad (musik, litteratur, billedkunst, scenekunst)
  • Tiltrækker og skaber job for professionelle musikere og kunstnere
  • Styrker den kulturelle fødekæde og fastholder kreative talenter
  • Kapitalisering af den kulturelle kapital
  • Giver flere borgere mulighed for at være kulturudøvere og/eller deltagere i kulturlivets tilbud og projekter
  • Forebyggelse af ensomhed skaber øget livskvalitet
  • Skaber øget økonomi til hele kulturområdet
  • Skaber stærke faglige råd som sparringspartner for kommunen

STRATEGISKE MÅL

Øger den kulturelle synergi på tværs af kulturområder og lokalområder

Ikke (nødvendigvis) mere – men bedre kultur

Sætter det vi er gode til på formel

Skaber stærke innovative samarbejder og nytænkning samt øget økonomi til
kulturområdet

Havnen i Svendborg

KULTURSPOR 6 // Demokratisering af kulturarven

BESKRIVELSE
Projektet vil bruge Svendborgs rige kulturarv til at udvikle kommunen og udbygge både borgere
og gæsters opfattelse af Svendborg som et særligt sted.

Allerede via Svendborgs kulturkanon er der sat fokus på, hvad Svendborg definerer som særlig
vigtig kulturarv. Gennem dette projekt skal museerne og arkiverne få flere borgere til engagere
sig i kulturarven og dermed udbrede følelsen af kulturelt medborgerskab.

Der skal sættes fokus på at udbrede kulturarven bredt, både geografisk og socialt, for at sikre viden,
lokal identitet, forståelse og relevans for kommunens borgere. Men projektet skal også sætte spot
på værdien af museernes kompetencer i forhold til, at kulturarven kan levere sundhed, inklusion og
rehabilitering, som Naturama og Danmarks Forsorgsmuseum allerede demonstrerer.

HANDLEPLAN

AKTIVITET - Hvad skal der ske
Museerne og arkiverne skal få flere borgere til at engagere sig aktivt i kulturarven og dermed
udbrede følelsen af kulturelt medborgerskab. Projektet skal endvidere sætte spot på værdien af
museernes kompetencer i forhold til, at kulturarven kan levere sundhed, inklusion og rehabilitering.

HANDLING - Hvordan skal det ske
Der skal nedsættes en arbejdsgruppe med deltagelse af Kultur og Fritid, museer og arkiver.
Gruppen skal udarbejde forslag til konkrete aktiviteter og prøvehandlinger. Aktiviteterne skal have et særligt fokus på både geografisk og social bredde i form af samskabelse og borgerinddragelse.

EFFEKTER

  • Overbygning på Svendborgs Kulturkanon
  • Udbygger kommunens eksisterende førerstilling inden for samskabelse og borgerinddragelse
  • Skaber stor involvering af lokalområderne
  • Skaber en fælles platform af historisk bevidsthed om kulturarven, hvorfra nye initiativer udvikles
  • Udvikler og synliggør kulturarvens sociale og sundhedsfremmende potentiale

STRATEGISKE MÅL

Ånd – kulturarv giver begejstring og stolthed. Nyt og stærkt samarbejde mellem
faglighed og folkelighed

Sted – en kommune har mange ”steder” med hver sin kulturarv

Dannelse – kulturarv skaber social forandring. Den skal udbredes bredt til alle borgere uanset baggrund

Krop – kulturarvsarbejde er sundt. Det skal bringes i spil som helbredende faktor
Kulturarven som sundhed integreres i ”Sundhed i Svendborg” og i socialpolitikken