Folkeoplysningsudvalget

Støtter og udvikler det frivillige foreningsliv, aftenskoler og folkeoplysende aktiviteter i Svendborg Kommune.

Vælgermøde i Folkeoplysningsudvalget

Har jeres forening lyst til at få indflydelse på rammerne for folkeoplysning, idræt, kultur og fællesskaber i Svendborg? Så har I mulighed for at blive en del af Folkeoplysningsudvalget.

Folkeoplysningsudvalget er bindeleddet mellem foreninger, aftenskoler, selvorganiserede grupper og Svendborg Kommune. Her drøftes og prioriteres de rammer, som understøtter foreningslivet – fx fordeling af tilskud, brug af faciliteter og udvikling af nye muligheder for borgere i alle aldre.

Hvem kan blive valgt?

Valgbare er repræsentanter fra foreninger og grupper, som det seneste år har modtaget tilskud efter folkeoplysningsloven eller fået stillet kommunale lokaler til rådighed.

Udvalgets sammensætning

I alt vælges 15 medlemmer og 15 stedfortrædere for en fireårig periode. Udvalget består af repræsentanter fra:

  • Byrådet

  • Aftenskoleområdet

  • Idrætsområdet

  • Børne- og ungdomsorganisationer

  • Øvrige foreninger og selvorganiserede grupper

Alle valgte medlemmer har en stedfortræder, og de endelige kandidater godkendes af Byrådet.

Hvorfor stille op?

Som medlem af Folkeoplysningsudvalget får du mulighed for at:

  • påvirke kommunens folkeoplysningspolitik

  • arbejde for gode rammer i forenings- og fritidslivet

  • indgå i et stærkt netværk på tværs af foreninger og områder

  • bringe jeres forenings perspektiv i spil i udviklingen af Svendborgs aktive fællesskaber

Folkeoplysningsudvalgets formål

Folkeoplysningsudvalgets formål er at understøtte og fremme det frivillige foreningsliv samt aktiviteter inden for folkeoplysning. Udvalget har til opgave at sikre, at kommunens tilskud og faciliteter fordeles på en måde, der understøtter det lokale forenings- og fritidsliv i henhold til Folkeoplysningsloven.

Dette indebærer blandt andet at:

  1. Fordele tilskud til godkendte folkeoplysende aktiviteter og foreninger, som opfylder lovens krav.
  2. Sikre lige adgang til faciliteter og økonomisk støtte for kommunens borgere og foreninger.
  3. Fremme deltagelse og mangfoldighed i aktiviteter for alle aldersgrupper og målgrupper.
  4. Udvikle rammerne for foreningsliv og folkeoplysning, så det bliver mere inkluderende og relevant for borgerne.
  5. Rådgive kommunen i forhold til politikker og prioriteringer på folkeoplysningsområdet.

Udvalget består typisk af repræsentanter fra kommunens foreninger, aftenskoler og politiske udvalg, og deres arbejde sikrer en dialog mellem kommunen og de frivillige aktører.

Folkeoplysningsudvalgets sammensætning

Folkeoplysningsudvalget i Svendborg Kommune består af repræsentanter fra det lokale foreningsliv, aftenskoler og folkeoplysende organisationer samt politisk valgte medlemmer fra byrådet.
Udvalget sikrer bred repræsentation, så forskellige interesser og behov i kommunens folkeoplysning bliver tilgodeset. Medlemmerne samarbejder om at fordele tilskud, udvikle initiativer og styrke dialogen mellem borgere, foreninger og kommunen.

Medlemmer

Jan Find Petersen
Formand

Idrætsforening, 
Svendborg Golf Klub

Frank Müller-Bøgh

Haludvalget / Idrætsforening,
Svendborg Senior Idræt

Herdis Linde Jensen

Idrætsforening,
Svendborg Taekwondo Klub

Karin Olsen

Idrætsforeninger,
Svendborg Basket Ball Klub

Preben Juhl Rasmussen

Idrætsforening,
GS Gudme

Susanne Busse
Næstformand

Aftenskoler, 
AOF 

Erling Johansen

Aftenskoler
AOF Gudme

Kurt Sorknæs

Aftenskoler
Vester Skerninge Sangkor

Steen Tinning

Aftenskoler, 
Folkeakademiet Sydfyn

Michael Magaard Hansen 

Børne- og ungdomskorps, 
Inca Spejderne

Henrik Fløytrup 

Øvrige foreninger, 
Foto for Sjov 

Anne Katrine Olsen (på barsel)

Socialdemokratiet (A)

Rasmus Feldingbjerg Drabe 

Løsgænger 

Jesper Ullemose 

Venstre (V)

Claus Krossteig (suppleant for Anne Katrine Olsen)

Socialdemokratiet (A)