Internationale kriterier for Cittaslow-certificering

Her kan du læse de 72 kriterier, som Svendborg Kommune er certificeret under i Cittaslow-regi

Cittaslow - 72 Kriterier
(Dansk Oversættelse)

1. Miljøpolitik

  • Kontrol af luft-, vand- og jordkvalitet inden for de lovbestemte parametre.
  • Planer for fremme og udbredelse af sortering af affald, herunder byaffald og specialaffald.
  • Udbredelse og fremme af industriel og husholdningskompostering.
  • Eksistensen af et rensningsanlæg for by- eller fælles spildevand.
  • Kommunal plan for energibesparelse, især brug af alternative energikilder (vedvarende energi, grøn brint, minivandkraft) og produktion af varme fra affald og biomasse. (Obligatorisk)
  • Forbud mod brug af GMO i landbruget. (Obligatorisk)
  • Kommunal plan for regulering af kommerciel skiltning og trafikskilte.
  • Systemer til kontrol af elektromagnetisk forurening.
  • Programmer til kontrol og reduktion af støjforurening.
  • Systemer og programmer til kontrol af lysforurening. (Obligatorisk)
  • Vedtagelse af miljøstyringssystemer (EMAS og ECOLABEL eller ISO 9001; ISO 14000, SA 8000 og deltagelse i Agenda 21-projekter). (Obligatorisk)

2. Infrastrukturpolitik

  • Planer for at lette adgangen til byens informationer og tjenester for besøgende (parkering, fleksible åbningstider for offentlige kontorer osv.), især i forbindelse med planlagte begivenheder. (Obligatorisk)
  • Udarbejdelse af 'langsomme' byruter (brochurer, hjemmesider mv.).
  • Bevidstgørelse af turistoperatører og handlende om gennemsigtighed i priser og tydelig udstilling af priser uden for butikker. (Obligatorisk)
  • Tiltag for bedre tilgængelighed for alle borgere, herunder mennesker med handicap.
  • Udvikling af cykelstier, fodgængerområder og grøn transport.
  • Udbredelse af bæredygtige transportsystemer (elbusser, samkørsel, delebiler).
  • Sikring af inkluderende byrum gennem arkitektur og design.
  • Forbedring af trafiksikkerhed med fokus på bløde trafikanter.
  • Planlægning for fremtidig infrastrukturudvikling, der understøtter langsomme byer.
  • Bevarelse og fremme af offentlige mødesteder og pladser.

3. Kvalitet i bylivet

  • Genanvendelse og revitalisering af marginale eller forladte områder.
  • Skabelse af byhaver og grønne områder til rekreativ brug.
  • Udvikling af byrum, der kombinerer funktionalitet og æstetik.
  • Sikring af adgang til bredbånd og digitale tjenester for alle borgere (’cabled city’).
  • Støtte til boligprojekter, der fremmer social blanding og tilgængelighed.
  • Tiltag for at gøre byen mere børne- og ældrevenlig.
  • Udvikling af grøn arkitektur og miljøvenligt byggeri.
  • Planer for at gøre byens rum tilgængelige for kulturaktiviteter.
  • Integration af natur i byens planlægning (fx byskove, vandløb, grønne korridorer).
  • Etablering af systemer for borgerinddragelse i byudvikling.
  • Politikker for balance mellem bebyggede områder (cement) og grønne/naturlige områder.

4. Landbrug, turisme og håndværk

  • Støtte til lokale og traditionelle fødevarer og fremme af korte forsyningskæder.
  • Fremme af bæredygtig turisme med fokus på lokal kultur og natur.
  • Beskyttelse og promovering af traditionelt håndværk.
  • Støtte til små producenter og kunsthåndværkere.
  • Tiltag for at gøre markedet mere tilgængeligt for lokale producenter.
  • Uddannelsesprogrammer om bæredygtige landbrugsmetoder.
  • Forbud mod GMO i lokale fødevaresystemer. (Obligatorisk)
  • Fremme af sæsonbestemte fødevarer i lokale restauranter.
  • Støtte til projekter, der fremhæver lokal gastronomi.
  • Samarbejde mellem landmænd, restauranter og turismeaktører.

5. Gæstfrihed, bevidstgørelse og uddannelse

  • Informationskampagner til borgerne om Cittaslow og kommunens engagement. (Obligatorisk)
  • Programmer for at involvere lokalsamfundet i ’slow’-filosofien (fx skolehaver, boginitiativer, frøbankprojekter). (Obligatorisk)
  • Uddannelse af offentligt ansatte og borgere i gæstfrihed og service.
  • Fremme af kulturelle arrangementer, der styrker byens identitet.
  • Udvikling af programmer for sund livsstil (fx kost, bevægelse).
  • Tiltag for at tiltrække og fastholde unge i byens udvikling.
  • Kommunikationsstrategi for at formidle byens ’slow’-profil til besøgende.
  • Samarbejde med skoler og uddannelsesinstitutioner om bæredygtighed.
  • Opbygning af netværk for lokale aktører i turisme og kultur.
  • Tiltag for at styrke gennemsigtighed og tillid mellem borgere og erhvervsliv.

6. Social sammenhængskraft

  • Integration af mennesker med handicap i byens sociale og kulturelle liv.
  • Tiltag mod fattigdom og social ulighed.
  • Fremme af ligestilling og bekæmpelse af diskrimination.
  • Støtte til minoriteter og udsatte grupper.
  • Opbygning af solidaritet mellem generationer.
  • Udvikling af frivillighedsprojekter, der styrker lokalsamfundet.
  • Fremme af lokal deltagelse i demokratiske processer.
  • Tiltag for at øge trygheden i byen.
  • Støtte til fællesskabsorienterede boligprojekter.
  • Skabelse af mødesteder, der styrker fællesskab og dialog.

7. Partnerskaber

  • Samarbejde med organisationer, der fremmer naturlige og traditionelle fødevarer.
  • Indgåelse af partnerskaber med andre Cittaslow-byer.
  • Deltagelse i internationale netværk for bæredygtig udvikling.
  • Samarbejde med NGO’er om sociale og miljømæssige projekter.
  • Partnerskaber med universiteter og forskningsinstitutioner.
  • Udvekslingsprogrammer med andre byer for at dele ’slow’-erfaringer.
  • Fælles initiativer med lokalt erhvervsliv om bæredygtige løsninger.
  • Regionalt samarbejde om transport- og miljøprojekter.
  • Partnerskaber med kulturinstitutioner for at fremme byens identitet.
  • Støtte til projekter, der forbinder by og opland gennem fælles udvikling.