Dræn og rørlagte vandløb
Som bredejer må du dræne til naturlige, åbne vandløb på egen ejendom. Du skal selv vedligeholde og reparere dræn. Nye rør skal have samme diameter og lægges på samme sted.
Generelt om dræn og rørlagte vandløb
Dræn og rørlagte vandløb bliver i vandløbsloven betragtet som et vandløb og er således omfattet af Vandløbslovens bestemmelser.
Vandløbsloven beskriver dræning som rørledninger eller åbne grøfter, der er anlagt med henblik på at sænke grundvandet til den for dyrkningen nødvendige dybde. Dræningerne kan aflede vand til naturlige, åbne vandløb på din egen ejendom. Ved naturlige vandløb forstås vandløb, som altid har været der.
Det må du - og det må du ikke
For private rørlagte vandløb og dræn skal du selv vedligeholde og reparere, så afledningen af vand opretholdes. Desuden skal du selv finde ud af, om og hvor der er rørlagte vandløb og dræn på din ejendom.
Du må gerne reparere kortere og længere strækninger af rørlagte vandløb, hvis de nye rør har samme diameter og samme beliggenhed som de gamle rør. Du må ikke lave om på eksisterende forhold uden en tilladelse.
Ofte stillede spørgsmål
Den frie dræningsret, dvs. retten til at dræne uden at søge tilladelse, er en meget begrænset ret. Den gælder kun, når følgende betingelser er opfyldt:
- Kun for bredejere til naturlige åbne vandløb på egen ejendom
- Kun til den for dyrkningen nødvendige dybde
- Uden brug af pumpe
- Kun hvis der ikke skal ske uddybning eller andre ændringer af det åbne vandløb.
- Kun hvis et eventuelt vandløbsregulativs bestemmelser om rørudløbs placering i forhold til vandløbets bundkote kan overholdes.
Ingen andre har fri dræningsret.
Det vil sige, at der ikke er fri dræningsret eller ret til tilslutning til rørledninger (rørlagte vandløb og dræn), uanset om de ligger på egen eller andres ejendom. Der skal søges om medbenyttelsestilladelse.
For at dræn skal virke, skal både drænene og de nedstrøms vandløbsstrækninger vedligeholdes, så afstrømningen opretholdes.
Vedligeholdelsen kan for rørledninger omfatte spulinger, rodskæringer og udskiftning af rør.
Spuling af dræn og andre rørledninger kan medføre skader
Spulinger kan medføre skader på nedstrøms strækninger, dels i form af aflejringer af de materialer, som spules ud af rørledningen, dels i form af ødelæggelser af nedstrøms drænstrækninger.
Det er ifølge miljøbeskyttelsesloven ikke tilladt at forurene vandløbene. Det betyder, at hvis du spuler dræn, er du ansvarlig for at sikre, at mudder, sand, slam, rester fra rødder, rester fra husspildevand fra hustanke og andre aflejringer ikke føres videre ned i vandløbet. Det gøres bedst ved at suge spulevandet op igen i en nedstrøms brønd.
Hvis du ønsker at lede spulevandet ud i et vandløb, skal du søge om en udledningstilladelse hos os.
Du kan blive erstatningspligtig
Hvis du forurener eller skader vandløbet med en kraftig vandstrøm og/eller med diverse rester fra spulingen, kan vi påbyde dig at udføre og betale for den nødvendige ekstra vedligeholdelse og for genopretningen af vandløbet efter vores anvisning.
Vi kan også indgive politianmeldelse med henblik på bødestraf i forbindelse med forureninger og skader.
Private rørlagte vandløb
Enhver form for vedligeholdelse udføres og betales af de enkelte bredejere.
Udskiftning af enkelte rør og udskiftning af længere strækninger med nye rør i samme beliggenhed og koter og med samme diameter betragtes som reparation og er dermed en del af vedligeholdelsen.
Udskiftning af rørledninger til anden beliggenhed og/eller anden diameter er at betragte som reguleringer, som skal godkendes af os.
Offentlige rørlagte vandløb
Almindelig vedligeholdelse udføres og betales af os.
Udskiftning af enkelte rør indgår i vedligeholdelsen.
Udskiftning af længere strækninger med nye rør med samme beliggenhed og koter og med samme diameter samt udskiftning til anden beliggenhed og/eller anden diameter er at betragte som reguleringer, som skal godkendes af os. De berørte bredejere skal deltage i betalingen.
Se på dine egne og dine naboers jorder
- Se efter lavninger og små dale i terrænet, hvor der kunne have løbet en bæk
- Se efter fugtige områder og strækninger på marken
- Find brønde på vandløbet. De kan være både på markerne, i skel og ved vejene. Nogle brønde har en kegle over terræn, andre har dækslet i terræn, og atter andre brønde er gravet ned under pløjelaget
- Undersøg, hvor drænet eller det rørlagte vandløb kunne tænkes at løbe hen. Her kan du måske finde et rørudløb i det åbne vandløb
- Prøv at finde ud af, hvor dit tagvand og dit husspildevand løber hen. Uden for byerne løber det oftest til dræn og rørlagte vandløb
- Du har mulighed for at lave en søgegravning for at finde ud af, hvor rørene ligger
- Du kan få en erfaren entreprenør til at hjælpe dig med at søge efter dræn og rørlagte vandløb
Som hovedregel ligger de større rørlagte vandløb i det oprindelige vandløbs leje, dvs. lavest liggende strækning i terrænet. Brønddæksler viser, hvor rørledningerne ligger.
Orienter dig i forskellige kort, dokumenter og lignende
- Drænkort over ejendommen
- Drænkort over naboejendommene
- Afgørelser over etableringer eller ændringer af dræn og rørlagte vandløb samt andre rørledninger på din og dine naboers ejendomme
- Spørgsmål til tidligere ejer samt til naboerne
- Se i gamle kort fra 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, hvor små vandløb og bække endnu var åbne
- Se på luftfotos - luftfotos kan nogle gange give et fingerpeg om, hvor der kan være dræn og rørlagte vandløb
- Spørg os - vi kan måske finde oplysninger i vandløbsarkivet, i eventuelle byggesager eller i vejafdelingen, som kender vejdræn
- Spørg landinspektør eller rådgivende firma, som kan have stået for opmålinger,
udstykninger eller projekter i området
Vi har kun sjældent oplysninger om dræninger og private rørlagte vandløb. Det er dig selv, som skal finde de nødvendige oplysninger.
Du kan selv undersøge følgende:
- Hvor gamle er rørene? Kunne det tænkes, at de er ved at være udtjente?
- Hvilken type rør er anvendt? Ler, beton, plastik?
- Hvordan hænger rørene sammen: Er de blot stødt op til hinanden, er der muffer, eller er det hele plastrør?
- Er rørledningen blevet vedligeholdt (repareret, spulet eller rodskåret) for nyligt?
- Trænger rørledningen til at blive vedligeholdt, eller kunne rørledningen have taget skade i forbindelse med vedligeholdelsen?
- Er der skarpe knæk på rørledningen? De skarpe knæk udgør sårbare steder på en rørledning.
- Er rørudløbet frit eller helt eller delvist dækket af mudder?
- Er der våde pletter eller små søer i lavninger, der viser, at rørledningen kan være stoppet eller faldet sammen?
- Er der opstået huller i jorden over ledningen, som kan vise, at rørledningen er faldet sammen?
- Er der højdeforskelle på vandspejlet i to brønde på vandløbet? Det viser, at der er stoppet mellem de to brønde.
- Er brøndene fyldt med sand eller jord?
- Står der træer over eller i nærheden af rørledningen, så der er risiko for rødder i rørledningen?
- Løber rørledningen gennem mosejord eller anden ustabil jordbund, så der er risiko for sætninger?
- Kan rørledningen have sat sig eller kan rørene være gået fra hinanden?
- Ligger rørledningen i pløjelaget, så de store landbrugsmaskiner kan have skadet rørledningen?
- Er jorden frossen, så vandet ikke kan trænge ned til rørledningen?
- Har der været foretaget reparationer af eller foretaget gravearbejder i nærheden af rørledningen for nylig, så der kunne være sket skader på rørledningen?
- Er der tilsluttet dræn, tagvand o.l. til rørledningen for nyligt, som kan belaste rørledningen mere end tidligere?
Entreprenører har mulighed for at foretage forskellige undersøgelser og reparationer i rørlagte vandløb:
- Tv-inspektioner
- Spulinger
- Rodskæring
- Sugning af brønde
- Etablering af brønde
- Udskiftning af delstrækninger
Dræninger, der ikke kræver tilladelse
Bredejere har ret til at dræne til naturlige, åbne vandløb på egen ejendom. Bredejeren har også ret til at vedligeholde og reparere dræn. Nye rør skal have samme diameter og lægges på samme sted.
Alle andre former for dræninger og ændringer af dræninger kræver tilladelse efter vandløbslovens bestemmelser.
Tilladelser skal være med til at sikre, at der tages hensyn til de andre berørte parter, til vandløbets evne til at lede vand og til miljøet i vandløbet.
Dræninger, der kræver tilladelse
Mange afvandinger omfatter større indgreb end det, loven beskriver som dræninger. Disse større arbejder skal beskrives i projekter og godkendes af os, inden de må udføres.
Vi skal give tilladelse:
- Hvis der drænes dybere end til den for dyrkningen nødvendige dybde.
Begrundelse: Dræninger er tænkt for dyrkning af jorden. - Hvis der skal drænes til gravede kanaler, pumpekanaler og rørledninger, herunder også til rørlagte vandløb. Dette gælder også, når de ligger på din egen jord.
Begrundelse: Disse vandløb er anlagt til særlige formål og er derfor dimensioneret efter tilledningerne på tidspunktet for anlæggelsen. - Hvis der skal bruges pumpe.
Begrundelse: Udpumpninger belaster alle vandløb og kan give gener for både opstrøms
og nedstrøms bredejere og for vandløbet. - Hvis drænvandet skal afledes over anden ejendom til et eksisterende vandløb. En sådan rørledning er ikke et dræn, men et nyt vandløb, som skal godkendes af os.
Begrundelse: Sikring af de berørte parters rettigheder og pligter ved anlæg af nyt vandløb over anden mands grund. - Hvis drænvandet skal ledes over vandskel til et andet vandløb end det naturlige.
Begrundelse: Det er ikke tilladt at ændre vands naturlige afløb.
Sådan søger du tilladelse
Du skal indsende ansøgning os, hvor du beskriver de anlægsarbejder, du planlægger.
Vi skal under sagsbehandlingen tage hensyn til både vandløbet (afstrømning og miljø) og berørte parter (afvandingsproblemer og økonomiske spørgsmål).
Anlægsarbejder må ikke påbegyndes, før vi har givet tilladelse.
Hvis du vil etablere et vandhul, som har konsekvenser for et rørlagt vandløb eller dræn, skal du søge særskilt tilladelse til et reguleringsprojekt, når du søger tilladelse til at etablere eller udvide vandhul.
Grunden til, at du ikke må afbryde eller ændre nogen former for vandløb eller dræn uden tilladelse, er, at du kan komme til at ændre afledningen af bl.a. drænvand fra og til andre ejendomme.
Sådan søger du tilladelse
Du skal udarbejde:
- En ansøgning om gravning af vandhul efter planloven og eventuelt efter naturbeskyttelsesloven. Søg tilladelse til at etablere sø eller vandhul her
- En ansøgning om udvidelse af vandhul efter naturbeskyttelsesloven
- En ansøgning om regulering af dræn og rørlagte vandløb i og ved vandhul efter vandløbsloven. Søg tilladelse til at regulere vandløb her
Til din ansøgning skal du vedlægge et oversigtskort og kort med dræn og rørlagte vandløb. Hvis du har færdige kort eller tegninger, sender du kopier af dem ind, men ellers må du godt selv tegne dræn og vandløb ind på et kort og sende det til os.
Du har pligt til selv at have, fremskaffe og fremsende oplysninger om dræn og rørlagte vandløb på din ejendom.
Hvis drænet fører spildevand til dit vandhul, bør drænet ledes uden om vandhullet. Spildevand giver et dårligt og måske endda ildelugtende vandhul med risiko for sundhedsfare.
En flytning af et vandløb betragtes som en regulering.
Hvis du opdager et dræn
Hvis du støder på et dræn under etableringen af et vandhul, skal du straks kontakte os.
Du må ikke bygge hen over vandløb, da der er mulighed for:
- At der kan ske skader på vandløbet
- At vedligeholdelse og reparationer bliver vanskelige at udføre
- At der kan opstå skader på andres og egen ejendom, hvis rørledningen stopper eller falder sammen.
- At opfyldelse af vandplanernes miljøkrav vanskeliggøres, herunder eventuelle fremtidige genåbninger af rørlagte vandløb
I stedet kan du søge tilladelse til at flytte det rørlagte vandløb eller dræn.
Sådan søger du tilladelse
En flytning af et vandløb eller dræns beliggenhed er en regulering af vandløbet, uanset om det er åbent eller rørlagt. Du skal derfor søge tilladelse til et reguleringsprojekt.
Søg tilladelse til at regulere vandløb her.
Du skal have en godkendelse til projektet, før du må flytte det rørlagte vandløb eller dræn.
Hvert projekt vurderes efter vandløbslovens og vandplanernes krav. Afstrømning, muligheder for vedligeholdelse og reparation, miljøhensyn og forventede krav om miljøforbedrende projekter i fremtiden vil indgå i vores vurdering.
Hvis du ønsker at flytte en del af et vandløb til skel eller til anden ejendom, vil din nabo også blive bredejer med samme pligter og rettigheder som dig.
Du skal selv sikre dig, at din nabo vil acceptere at blive bredejer, før du ansøger om regulering af vandløbet.
Hvad kan jeg forvente?
Du kan ikke få tilladelse til at bygge et fundament hen over et rørlagt vandløb.
Du kan muligvis få tilladelse til at udføre lette konstruktioner uden fundament og eventuelt med flisebelægninger hen over vandløbet. Det vil dog altid kræve en vurdering af det enkelte projekt. Du kan derfor ikke forvente at få et forhåndstilsagn til dit projekt.
Du kan forvente, at vi ikke giver tilladelse til dit projekt, hvis det får indflydelse på afledningen af vand for opstrøms og nedstrøms liggende ejendomme.
Hvis dit projekt påvirker naboer, kan du forvente at skulle betale erstatning til dem.
Hvilke vilkår kan jeg forvente i en tilladelse?
Tilladelser indeholder altid vilkår, som er udarbejdet til det enkelte projekt.
Vilkårene vil dreje sig om forhold inden for områderne:
- Udførelse og udformning af det flyttede rør, herunder rørdiameter, faldforhold, sammenkobling med eksisterende rør m.v.
- Der vil blive opstillet krav om brønde ved knæk på det nye rør
- Krav til udførelse af selve arbejdet med flytningen af røret
- Krav til etablering af lette konstruktioner i forhold til vandløbet
- Fremtidig vedligeholdelsesbyrde for vandløbet, som både vil omfatte, hvem der skal udføre vedligeholdelsen, og hvem der skal afholde udgifterne
- Ansvar for fremtidige skader på vandløbet, herunder indtrængende rødder fra træer og buske
- Forskellige administrative forhold
Hvad er et vejdræn?
Vejdræn er vejenes dræn eller afvanding. De ligger i vejarealet - som regel i vejrabatten. De leder overvejende regnvand fra vejene til andre vandløb. Vejdræn findes både på landet og i byerne.
Vejdræn er som hovedregel private rørlagte vandløb. Vejdræn bliver ikke til offentlige vandløb ved, at de ligger langs de offentlige veje. Og de bliver ikke til kloakledninger, fordi der løber husspildevand til dem. Kloakledninger er kun de ledninger, som er optaget i kommunens spildevandsplan, eller som gennem afgørelser er defineret som spildevandsledninger.
Vi er bredejer på lige fod med alle andre bredejere. Vandløbslovens regler om rettigheder og pligter gælder for alle vandløb og altså også for vejdræn.
Hvordan skal vejdræn vedligeholdes?
Vejdræn skal vedligeholdes ligesom alle andre vandløb, så de kan lede den mængde vand, som de er dimensioneret til – hverken mere eller mindre.
Hvad sker der, hvis vejdræn skades?
Skadede vejdræn kan give risiko for oversvømmelser. Jord, sand og grus kan vaskes væk gennem det ødelagte dræn, så vejen undermineres.
Hvis vejdræn skades ved f.eks. andres reparationsarbejder eller entreprenørers styrede underboringer, er det dig, der udfører arbejdet, der er ansvarlig for skader (skadevolder).
Vandløbsloven kan kun påbyde Vejvæsenet at reparere skaderne. Vejvæsenet kan derefter anlægge erstatningssag mod dig som skadevolder for skader på vejen.
Hvad sker der, hvis andre grundejere ønsker ændringer eller etablering af vejdræn?
Der kan normalt ikke stilles krav om, at vejdræn skal ændres eller etableres. Hvis du måtte ønske ændringer af eksisterende vejdræn eller etablering af nye vejdræn, har du mulighed for at henvende sig til os.
Hvis ønsket om vejdræn begrundes i en bedre afvanding af omkringliggende arealer, vil du, der ønsker projektet gennemført, normalt skulle udarbejde projektet og betale for udførelsen.
Du kan også skulle deltage i betaling ved fremtidens vedligeholdelse.
Alle ændringer og nye anlæg af vejdræn skal godkendes af både Vejvæsenet og vandløbsmyndigheden, inden du kan gennemføre projektet.
Vi står for vedligeholdelsen af vejdræn.
Det er ikke tilladt at tilslutte hverken drænvand eller husspildevand til vejdræn uden ansøgning om accept fra os og tilladelse til medbenyttelse fra os.
Der er ikke lovkrav til registrering af vejdræn.
Vejdræn skal ikke i registreres i LER (Lov om registrering af ledningsejere).
Hvad er dræn i veje?
Markernes dræn kan på deres vej til større vandløb løbe under en vej. Hvis der ikke ledes vejvand til drænet, har vejen ikke noget med drænet at gøre. Det gælder for både eksisterende gamle dræn, nyanlagte dræn og planlagte dræn.
Her er Vejvæsenet altså ikke bredejer ifølge gamle vejbestemmelser, som også gælder i dag. Bredejerne på hver side af vejen ejer drænet indtil midten af vejen. De dræn siges at være gæster i vejen.
Hvis du ønsker at etablere et dræn under en vej, skal du have tilladelse af os til at anlægge drænet. Du skal selv udarbejde og indsende et projekt. Det kaldes i loven, at du anlægger et nyt vandløb.
Du skal også have en gravetilladelse af Vejvæsenet. Du bliver gæst i vejen. Vedligeholdelsespligten ved sådanne dræn (nye vandløb) vil være beskrevet i tilladelsen som vilkår. Det vil normalt være dig, der ønsker drænet anlagt, som vil få pålagt den fremtidige pligt til at vedligeholde drænet under vejen.
Vandløbslovens almindelige bestemmelser om vedligeholdelse gælder for eksisterende dræn, hvor der ikke findes tilladelse med vilkår om vedligeholdelsen. Det vil her være de to bredejere på hver side af vejen, som skal vedligeholde drænet indtil midten af vejen.
Vejvæsenets særlige service
Vejvæsenet har som en særlig service besluttet at vedligeholde gæstedræn under vejen. Hvis du ikke er tilfreds med Vejvæsenets vedligeholdelse, har du mulighed for selv at overtage vedligeholdelsen. Du skal blot henvende dig til Vejvæsenet. Du må ikke skade vejen, når du vedligeholder drænet.
Dræn, hvor Vejvæsenet er bredejer i de offentlige veje
Dræn i veje kan også være dræn og rørlagte vandløb, som på en mindre strækning løber i vejrabatten eller som får tilledt vejvand. Her er Vejvæsenet bredejer på de strækninger, som ligger i vejarealet. Vejvæsenet har samme pligter og rettigheder, som alle andre bredejere og vedligeholder disse dræn og rørlagte vandløb på vejens areal.
Vejvæsenet vedligeholder ikke dræn og rørlagte vandløb uden for vejens areal. Her er det de enkelte bredejere, som skal vedligeholde dræn og rørlagte vandløb. Private dræn i veje bliver ikke til offentlige vandløb, fordi de ligger i de offentlige veje.
Dræn i veje på privat ejendomme
Hvis vejene har et matrikelnummer, er det ejeren af matriklen, der er ansvarlig for vedligeholdelsen af alle former for dræn både i og på tværs af vejarealet.
Når du ringer til Miljø og Tekniks hovednummer, vil du enten få en straksafklaring eller blive stillet videre til den rette afdeling. Du kan komme i kontakt med en sagsbehandler mandag eller torsdag.
Mandag | 09:00 - 15:00 |
---|---|
Tirsdag | 09:00 - 15:00 |
Onsdag | 09:00 - 15:00 |
Torsdag | 10:00 - 16:30 |
Fredag | 09:00 - 14:00 |
Lørdag | Lukket |
Søndag | Lukket |
For at vi kan hjælpe dig bedst muligt, har vi brug for at kunne forberede os, før du møder op. Kontakt os derfor på forhånd, så vi kan lave en aftale.
Vil du kontakte os på skrift, så anbefaler vi, at du benytter Digital Post.
Af sikkerhedsmæssige årsager bør du undgå personfølsomme eller fortrolige oplysninger i en almindelig mail.
Telefon
Når du ringer til Miljø og Tekniks hovednummer, vil du enten få en straksafklaring eller blive stillet videre til den rette afdeling. Du kan komme i kontakt med en sagsbehandler mandag eller torsdag.
Mandag | 09:00 - 15:00 |
---|---|
Tirsdag | 09:00 - 15:00 |
Onsdag | 09:00 - 15:00 |
Torsdag | 10:00 - 16:30 |
Fredag | 09:00 - 14:00 |
Lørdag | Lukket |
Søndag | Lukket |
Fremmøde efter aftale
For at vi kan hjælpe dig bedst muligt, har vi brug for at kunne forberede os, før du møder op. Kontakt os derfor på forhånd, så vi kan lave en aftale.
Skriv sikkert til Klima, Natur og Miljø
Vil du kontakte os på skrift, så anbefaler vi, at du benytter Digital Post.
Send en almindelig mail
Af sikkerhedsmæssige årsager bør du undgå personfølsomme eller fortrolige oplysninger i en almindelig mail.